Gå videre til hovedindholdet

Lidt om de to første år af Strandby Metodistmenigheds selvstændige historie

Af Ole Olesen, 1988

Året 1928 blev i høj grad skelsættende for Metodistkirkens medlemmer og venner, som var bosiddende nord for Frederikshavn, nærmere betegnet Strandby i Elling sogn, samt Jerup og Bollehede.

Indtil den 26. august 1928 var hele den del af Vendsyssel, hvad Metodistkirkens medlemmer angår, en del af menigheden i Frederikshavn. Der havde åbenbart i længere tid været et fremherskende ønske blandt den del af menighedens medlemmer om at blive udskilt som selvstændig menighed.

Den endelige beslutning herom blev taget ved årskonferencen i 1928. Det faldt i min lykkelige lod at blive den af den daværende præstestand, hvis navn på ansættelseslisten blev knyttet til denne nye menighed.

Menigheden betegnedes de første år som Strandby-Jerup Metodistmenighed. Det var sikkert en særdeles naturlig betegnelse, da en ikke ringe del af menighedens virke faldt i Jerup og Bollehede og en ikke uvæsentlig del af menighedens medlemmer boede i dette område.

I Strandby havde menigheden til huse i den bygning, der oprindelig var mødested for en ret økumenisk sammensat forsamling, men som efterhånden gled helt over på metodisternes hænder.

Denne kirke var givetvis hele menighedens kirke og samlingssted. Men i Jerup holdtes der regelmæssigt ugemøder i Metodisthjemmet »Vanggård«, dog ved visse anledninger i forsamlingshuset.

I Bollehede holdtes møderne skiftevis i metodisthjem og i forsamlingshuset. Der var varme og inderlighed over møder og gudstjenester såvel i Strandby som i disse to udposter.


Begynderårene blev nok noget præget af, at det var noget nyt at være selvstændig og skulle tage ansvaret for menighedens åndelige og timelige vel.

Men der var kvinder og mænd i menigheden, for hvem det åbenbart var en naturlig sag at gå ind under ansvaret. Og det kan uden tvivl siges med rette, at allerede de to - for mig alt for korte - år, jeg fik lov at blive og virke i menigheden, var det mærkbart, at der skete en god udvikling i retning af at bygge en god og solid menighed op.

Denne udvikling fortsatte, under Guds velsignelse, i rigeligt mål, også i de årtier, der er gået siden. På en særlig måde er det lykkedes blandt andet at få ungdommen draget ind i menigheden.

Med disse linier ønskes menigheden lykke og Guds velsignelse i al fremtid!

Artikel bragt i jubilæumsskriftet Strandby Metodistmenighed 1928-1988

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...