Gå videre til hovedindholdet

Kristent fællesskab i Rønne (1970)

Den 3. august lød der et sensationslystent interview-udbrud i radioavisen »Religionskrig på Bornholm«.

Det er ikke første gang, man har brugt sådanne ord i radio og presse om Evangelisk Alliances arbejde på Bornholm. I 1967 skete det også, og baggrunden var den samme denne gang.

EVANGELISK ALLIANCE I RØNNE 

Arbejdet her har sikkert gået i bølgegang som mange andre steder. Men det var i pastor Ejner Kysts tid, at det begyndte at komme ind i faste rammer, og flere samfund begyndte at finde sammen.

Udviklingen har gået der hen, at man i bedeugen i januar afslutter med nadvergudstjeneste i Folkekirken, og her har metodist- og baptistpræst deltaget i uddelingen. Valdemarsdag afholder man et stort friluftsmøde. For fem år siden enedes man efter mange og lange diskussioner om at arrangere seks sommergudstjenester på friluftsscenen, og dette er nu indgået som et fast led i sommerens mange aktiviteter i vor by.

RELIGIONSKRIG
Det hele begyndte med, at jeg blev ringet op af Baptistpræsten, som spurgte, om ikke vi burde gøre noget mod den trængen på, man var ude for. Det viste sig, at Jehovas Vidner skulle afholde en kongres på Galløkken og hjemsøgte alle husstande for at få deres vidner indlogeret. Vi forfattede en resolution, som blev underskrevet af de kristne kirkesamfund i byen, og den blev indrykket i byens to aviser.
JEHOVAS VIDNER
I disse dage er mange hjem i Rønne og omegn ude for, at en eller anden kommer og beder om, at der må stilles værelser til rådighed i anledning af en kongres, der skal holdes på Bornholm.

Det er de såkaldte Jehovas Vidner. Vi undertegnede me-ner, at det er vores pligt at gøre folk bekendt med de faktiske forhold i denne sag.

Jehovas Vidner siger ganske uden tøven, at alle andre kristne kirker er Satans synagoge og alle præster Satans håndlangere. Ydermere hævder Jehovas Vidner, at deres organisation er den eneste sande.

Disse kendsgerninger vil hjælpe mange til ikke at føle det som ugæstfrihed at sige afgjort nej til denne pågående form for indlogering og propaganda for en religion, der går fuldkomment på tværs af Jesu bøn om, at alle hans disciple måtte være eet.

Vi er som kristne kirker vidende om, at vi ikke er fuldkomne, og at vi ikke hver for sig i vore kirkesamfund sidder inde med patent på hele sandheden. Vi vil stå sammen og tilbede Gud, vor himmelske far, så langt som han vil give os hellighed, trofasthed, kærlighed og visdom dertil.

Vi vil ikke fælde dom over hinanden. Men vi har på den anden side ingen tillid til at tro på nogen organisation, der selvbestaltet placerer sig som den eneste rette gudsdyrkelse.

Lad ikke een nok så veltalende repræsentant for Jehovas Vidners organisation ødelægge den tro, Gud ved sin Helligånd har givet dig på Jesus Kristus som Frelser og Herre.

B. Jensen, Apostolsk Kirke. B. Abildgaard, Baptistkirken. H. Kvist, Evangelisk Luthersk Mission. J. Fabricius, H. Hansen, R. Hansen, Folkekirken. C. Lydholm, Frelsens Hær. J. Mortensen, Indre Mission. E. Bartel, Katolsk Kirke. E. Andersen, Luthersk Missionsforening. K. B. Jørgensen, Metodistkirken. S. Granlund, Missionsforbundet. Pinsemenighederne på Bornholm.
Dette blev begyndelsen til en række andagter og gudstjenester rundt om i Rønne. Det er af stor betydning at understrege, at Jehovas Vidners navn ikke blev nævnt en eneste gang udover i denne resolution.

Man samledes til andagt kl. 9,00 - 12,30 og 19,30 torsdag den 30. juli - lørdag den 1. aug. i de forskellige kirker. Søndag eftermiddag samledes man til en stor friluftsgudstjeneste på Store Torv.

Mange mennesker fandt vejen til dette arrangement, som blev et klart ja til troen. Det skal også fortælles, at selv om man kunne være uenige i mange ting, var man dog helt enige om at samles om den apostolske trosbekendelse, således at den har været det faste led i sommergudstjenesterne.

FÆLLES NADVERGUDSTJENESTE

Det begyndtes torsdag morgen med en nadvergudstjeneste i Baptistkirken, hvor de forskellige samfunds ledere deltog. (I mit fravær deltog pastor J. Lærkholm). Ved denne anledning talte provst emer. Viggo Nielsen gribende over teksten:
Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, lægge alt det bort, som tynger, og synden som så let hilder os, og lad os med udholdenhed ile fremad i det kapløb, vi har foran os, mens vi retter vort blik mod Jesus, troens banebryder og fuldender, som for at få den glæde, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse skammen, og som nu har taget sæde på højre side af Guds trone. Ja på ham, som har tålt en sådan modsigelse af syndere, skal I tænke, for at I ikke skal blive trætte og modløse i jeres sjæle.
(Hebr. 12, 1-3).
EN AF DE STØRSTE DAGE I MIT LIV
Ved et af planlægningsmøderne sagde pastor J. Fabricius, at vi ved nadvergudstjenesten selvfølgelig skulle have sådan et rigtigt brød, for at manifestere, at vi trods vore forskellige syn var eet om det samme brød og eet i Kristus. Efter nadverstunden siger Fabricius, at det var en af de største dage i hans liv.

FRILUFTSGUDSTJENESTE PÅ TORVET

Disse dages højdepunkt var også friluftsgudstjenesten på torvet, der blev ledet af undertegnede, og hvor sognepræsten Fabricius talte. Ved denne anledning blev trosbekendelsen og korset sat i centrum. Dertil skal siges, at der ved hver af vore kirker var rejst et tre meter højt kors midt igennem en cirkel. To af disse kors blev placeret på torvet.

Sommerens mange arrangementer i Evangelisk Alliance blev afsluttet onsdag den 5. august med en af de traditionelle sommergudstjenester, der på grund af vejret måtte holdes i falkekirken.

EN MESTER
Så er der igen stille i Rønne, hver er gået til sit for der at fortsætte arbejdet. Men man er altid rede og vil til enhver tid være beredt til at »rykke ud« for at forsvare og forkynde troen. Man kan i sandhed sige, at man har forstået Jesu ord, når han siger:
»Men I skal ikke lade jer kalde »Rabbi«; thi kun én er jeres mester, og I er alle brødre«. 
I alliancen har vi set styrken af at stå sammen om vor fælles tro, for selv om vi ser forskelligt på et og andet, så er der trods alt meget mere og større og værdifuldere, der forener os i troen på Jesus Kristus.

Knut Bjarne Jørgensen.

Bragt i Kristelig Talsmand, 28. august 1970

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...