Den 18. December er det 25 Aar siden, at vor Kirke, som den nu er, blev indviet.
I 16 Aar havde Menigheden haft et hyggeligt og passende Hjem i det gamle Kapel, men det var efterhaanden blevet for lille for den stadig voksende Menighed, og saa besluttede man sig, efter flere Aars Overvejelser, til at bygge en Tilbygning ud i den store Have, der hørte til Kapellet.
Grundstenen blev nedlagt af Pastor Bast, som den Gang var Menighedens Forstander, den 22. Juni 1892 og allerede hen i December Maaned s. A. var Kirken saa vidt færdig, at den kunde tages i Brug til Gudstjeneste.
Dette skete, som nævnt, den 18. December. Superintendent Christensen talte ved den Lejlighed over Ordene i Ef. 2, 8-10.
Det var et overordentlig stort Frem skridt fra det forholdsvis lille, lavloftede Lokale, hvor Forsamlingerne som Regel var saa tæt pakkede, at det kneb med at faa den fornødne Luft, at flytte ind i den store nye Kirke, hvor der kunde skaffes Plads til 700 a 800 Mennesker.
I dette Guds Hus har Menigheden saa haft til Huse siden, og her har den vokset sig stor og stærk.
Jeg skal ikke ved denne Lejlighed komme ind paa en nærmere Omtale af vort Menighedsarbejde.
Jeg skal kun sige, at Gud har været og er god imod os; priset være han Navn! Vi har en god, stor Søndagsskole i Kirken og flere Filialskoler i Byens Udkant, en god arbejdsom E.-F., en Syforening, der slider tappert i det i denne Tid for at skaffe saa meget Tøj som muligt til fattige Børn til Julen.
Vi har flere Lokalprædikanter og Formanere, der skiftevis forkynder Ordet paa vore Prædikepladser, ligesom ogsaa en hel Stab af Venner skiftes til at afholde ugentlige Møder paa Fattiggaarden.
Medens jeg skriver dette, er det haard Vinter med Frost og Snefog. Bliver det saadan ved, maa vi snart have vor Børnebespisning aabnet. I den plejer vi at bespise ca. 400 Børn daglig i flere Maaneder, I Aar bliver det nok ikke mindre.
Hvor vi skal faa Føden fra til de mange Munde er ikke godt at vide, men vi faar den vel.
Som det nyeste Led i vor Virksomhed skal jeg nævne vort Optagelseshjem, der er indrettet i den vestlige Ende af Præstegaaarden.
Her har vi siden Hjemmet blev aabnet den 1. Oktober haft fuldt Hus af Børn, hvis Mødre enten er syge eller døde. Her forsøger vi saa at være noget for dem, timeligt som aandeligt, indtil de enten kan komme tilbage til deres Hjem eller blive anbragt i Pleje andre Steder eller blive bortadopteret. Str. Johanne Erichsen er Hjemmets Plejemoder.
Vi venter nu rige Velsignelser i de kommende Festdage. Brødrene A. Bast, L. C. Larsen, Gaarde og Chr. Jensen vil gæste os, og maaske der er andre Venner, der vil aflægge os et Besøg i den Anledning. De skal alle være hjertelig velkomne.
Søndag den 16. har vi Jubilæumsgudstjeneste og Tirsdag den 18. — selve 25-Aarsdagen — har vi Menighedsfest.
Kærlig Hilsen til alle Venner.
Eders i Herren forb.
C. Nielsen.
Bragt i Kristelig Talsmand, 13. december 1917
---------------------------------------------------------------------------------------------------------
Det blev en overordentlig god og stemningsfuld Fest, vi havde i Dagene fra 14.—18. December til Minde om Set. Pouls Kirkes Indvielse for 25 Aar siden.
Vi havde den Glæde, at Menighedens tidligere Forstandere: Bast, Larsen og Gaarde samt Distriktsforstanderen, trods Travlhed hver i sin Kreds, havde efterkommet vor Indbydelse for at deltage med os i vor Højtidsfest.
Ligeledes glædede vi os ved, at Emil Nielsen fra Esbjerg, der et Aarstid har været Hjælper i Menigheden, og Peter Bjerno, Rudkøbing, der er ét af Menighedens Børn, kunde deltage med os, den første ved ét, den sidste ved alle Møderne.
Og det maa siges, at vore Venner og Byens Beboere trods Juletravlhed, rev sig løs fra de hjemlige Forhold og fyldte Kirken og Bedesalen Gang efter Gang. Og de gik da heller ikke forgæves.
Der var arrangeret Møde for de forskellige Grene af Arbejdet. Fredag talte Bast, Emil Nielsen og Bjerno ved Afholdsmødet, Lørdag var der »socialt« Møde, hvor Bast talte om sin Virksomhed, og hvor vi fik en god Kollekt til Arbejdet for at lindre Nøden her i Byen.
Søndagen var »Højtidens Dag, den store«, Bast talte med megen Kraft og Varme om Nødvendigheden af at efterkomme det store Kærlighedsbud; Gaarde var meget heldig, idet han paa Baggrund af Beretningen i 1. Kong. 10 om Dronningen af Saba og Jesu Omtale af hende i Luk. 11 talte om, at »ikke Halvdelen er forkyndt« af de Goder og Forrettigheder, vi som Guds Folk er kaldet til, baade her og hisset.
Om Aftenen havde E. F. sin Anledning, og da talte den ældste af vore Gæster, Pastor Jensen om De næste 25 Aar. Enhver, der kender Br. Jensen, kan nok tænke sig til, hvad han havde at sige de unge ud fra det Emne.
Mandag havde K. Y. M. arrangeret Møde med Gaarde som Taler, og Tirsdag Aften — selve Jubilæumsdagen — var der Menighedsfest.
Og medens Forsamlingen samledes om de smukt pyntede Festborde holdt først Pastor Larsen, der ikke kunde deltage i Møderne om Søndagen, en interessant Tale om de svundne Dage, og dernæst vekslede Sang og Tale Aftenen igennem, saa Tiden løb alt for hurtig.
En Del tilsendte Telegrammer og skriftlige Hilsener blev oplæst og sluttelig blev der bragt Gud en hjertelig Tak for Festdagene og alle de gode Minder fra den svundne Tid og til Takken føjedes Bøn om Guds rige Velsignelse over Arbejdet i kommende Dage.
Bl. andre mindedes vi ogsaa Br. A. Christensen, den tro og gode Herrens Tjener, der tjente syv af sine bedste Manddomsaar i denne Menighed. Nu hviler han fra sit Arbejde; men mange her i Vejle takker Gud for, at demødte den Mand. En hjertelig Hilsen sendes hans Hustru og Børn, ogsaa Alfrida paa de fjerne Filippiner, fra Menigheden og Forstanderen her i Vejle.
Og nu ligger saa Jubilæets Festdage bag os; som saa meget andet hører ogsaa de til de gode Minders Verden. Og vi tager atter fat paa Hverdagene, paa Arbejdsdagene, og til Vejle Menighed hedder det nu fra Herren selv:
C. Nielsen.
P. S. Det var mig en personlig Glæde at mødes med alle mine Kolleger, ikke mindst med de tre Kammerater fra Skoletiden. Vi fire havde en Del at tale om, ikke mindst om, hvor hurtig dog Tiden gik for os, og hvor snart vor Arbejdsdag kunde være til Ende.
Gud give os, og alle Brødrene, at vi kunde ofre hele vor Kraft, saa længe Gud vil spare vort Liv, i den velsignede Gerning at vogte Herrens Hjord, der er os betroet, og gaa foran i Kampen for alt, hvad der er rent og godt! En speciel Hilsen til disse tre og til Kolleger fra eders forb.
C. N.
Bragt i Kristelig Talsmand, 28. december 1917
I 16 Aar havde Menigheden haft et hyggeligt og passende Hjem i det gamle Kapel, men det var efterhaanden blevet for lille for den stadig voksende Menighed, og saa besluttede man sig, efter flere Aars Overvejelser, til at bygge en Tilbygning ud i den store Have, der hørte til Kapellet.
Grundstenen blev nedlagt af Pastor Bast, som den Gang var Menighedens Forstander, den 22. Juni 1892 og allerede hen i December Maaned s. A. var Kirken saa vidt færdig, at den kunde tages i Brug til Gudstjeneste.
Dette skete, som nævnt, den 18. December. Superintendent Christensen talte ved den Lejlighed over Ordene i Ef. 2, 8-10.
Det var et overordentlig stort Frem skridt fra det forholdsvis lille, lavloftede Lokale, hvor Forsamlingerne som Regel var saa tæt pakkede, at det kneb med at faa den fornødne Luft, at flytte ind i den store nye Kirke, hvor der kunde skaffes Plads til 700 a 800 Mennesker.
I dette Guds Hus har Menigheden saa haft til Huse siden, og her har den vokset sig stor og stærk.
Jeg skal ikke ved denne Lejlighed komme ind paa en nærmere Omtale af vort Menighedsarbejde.
Jeg skal kun sige, at Gud har været og er god imod os; priset være han Navn! Vi har en god, stor Søndagsskole i Kirken og flere Filialskoler i Byens Udkant, en god arbejdsom E.-F., en Syforening, der slider tappert i det i denne Tid for at skaffe saa meget Tøj som muligt til fattige Børn til Julen.
Vi har flere Lokalprædikanter og Formanere, der skiftevis forkynder Ordet paa vore Prædikepladser, ligesom ogsaa en hel Stab af Venner skiftes til at afholde ugentlige Møder paa Fattiggaarden.
Medens jeg skriver dette, er det haard Vinter med Frost og Snefog. Bliver det saadan ved, maa vi snart have vor Børnebespisning aabnet. I den plejer vi at bespise ca. 400 Børn daglig i flere Maaneder, I Aar bliver det nok ikke mindre.
Hvor vi skal faa Føden fra til de mange Munde er ikke godt at vide, men vi faar den vel.
Som det nyeste Led i vor Virksomhed skal jeg nævne vort Optagelseshjem, der er indrettet i den vestlige Ende af Præstegaaarden.
Her har vi siden Hjemmet blev aabnet den 1. Oktober haft fuldt Hus af Børn, hvis Mødre enten er syge eller døde. Her forsøger vi saa at være noget for dem, timeligt som aandeligt, indtil de enten kan komme tilbage til deres Hjem eller blive anbragt i Pleje andre Steder eller blive bortadopteret. Str. Johanne Erichsen er Hjemmets Plejemoder.
Vi venter nu rige Velsignelser i de kommende Festdage. Brødrene A. Bast, L. C. Larsen, Gaarde og Chr. Jensen vil gæste os, og maaske der er andre Venner, der vil aflægge os et Besøg i den Anledning. De skal alle være hjertelig velkomne.
Søndag den 16. har vi Jubilæumsgudstjeneste og Tirsdag den 18. — selve 25-Aarsdagen — har vi Menighedsfest.
Kærlig Hilsen til alle Venner.
Eders i Herren forb.
C. Nielsen.
Bragt i Kristelig Talsmand, 13. december 1917
---------------------------------------------------------------------------------------------------------
Det blev en overordentlig god og stemningsfuld Fest, vi havde i Dagene fra 14.—18. December til Minde om Set. Pouls Kirkes Indvielse for 25 Aar siden.
Vi havde den Glæde, at Menighedens tidligere Forstandere: Bast, Larsen og Gaarde samt Distriktsforstanderen, trods Travlhed hver i sin Kreds, havde efterkommet vor Indbydelse for at deltage med os i vor Højtidsfest.
Ligeledes glædede vi os ved, at Emil Nielsen fra Esbjerg, der et Aarstid har været Hjælper i Menigheden, og Peter Bjerno, Rudkøbing, der er ét af Menighedens Børn, kunde deltage med os, den første ved ét, den sidste ved alle Møderne.
Og det maa siges, at vore Venner og Byens Beboere trods Juletravlhed, rev sig løs fra de hjemlige Forhold og fyldte Kirken og Bedesalen Gang efter Gang. Og de gik da heller ikke forgæves.
Der var arrangeret Møde for de forskellige Grene af Arbejdet. Fredag talte Bast, Emil Nielsen og Bjerno ved Afholdsmødet, Lørdag var der »socialt« Møde, hvor Bast talte om sin Virksomhed, og hvor vi fik en god Kollekt til Arbejdet for at lindre Nøden her i Byen.
Søndagen var »Højtidens Dag, den store«, Bast talte med megen Kraft og Varme om Nødvendigheden af at efterkomme det store Kærlighedsbud; Gaarde var meget heldig, idet han paa Baggrund af Beretningen i 1. Kong. 10 om Dronningen af Saba og Jesu Omtale af hende i Luk. 11 talte om, at »ikke Halvdelen er forkyndt« af de Goder og Forrettigheder, vi som Guds Folk er kaldet til, baade her og hisset.
Om Aftenen havde E. F. sin Anledning, og da talte den ældste af vore Gæster, Pastor Jensen om De næste 25 Aar. Enhver, der kender Br. Jensen, kan nok tænke sig til, hvad han havde at sige de unge ud fra det Emne.
Mandag havde K. Y. M. arrangeret Møde med Gaarde som Taler, og Tirsdag Aften — selve Jubilæumsdagen — var der Menighedsfest.
Og medens Forsamlingen samledes om de smukt pyntede Festborde holdt først Pastor Larsen, der ikke kunde deltage i Møderne om Søndagen, en interessant Tale om de svundne Dage, og dernæst vekslede Sang og Tale Aftenen igennem, saa Tiden løb alt for hurtig.
En Del tilsendte Telegrammer og skriftlige Hilsener blev oplæst og sluttelig blev der bragt Gud en hjertelig Tak for Festdagene og alle de gode Minder fra den svundne Tid og til Takken føjedes Bøn om Guds rige Velsignelse over Arbejdet i kommende Dage.
Bl. andre mindedes vi ogsaa Br. A. Christensen, den tro og gode Herrens Tjener, der tjente syv af sine bedste Manddomsaar i denne Menighed. Nu hviler han fra sit Arbejde; men mange her i Vejle takker Gud for, at demødte den Mand. En hjertelig Hilsen sendes hans Hustru og Børn, ogsaa Alfrida paa de fjerne Filippiner, fra Menigheden og Forstanderen her i Vejle.
Og nu ligger saa Jubilæets Festdage bag os; som saa meget andet hører ogsaa de til de gode Minders Verden. Og vi tager atter fat paa Hverdagene, paa Arbejdsdagene, og til Vejle Menighed hedder det nu fra Herren selv:
»Bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.« 1. Kor, 15, 58.Med Hilsen i Herren til alle Venner fjern og nær og med Ønsket om et af Gud rigt velsignet Nytaar er jeg eders i Herren forb.
C. Nielsen.
P. S. Det var mig en personlig Glæde at mødes med alle mine Kolleger, ikke mindst med de tre Kammerater fra Skoletiden. Vi fire havde en Del at tale om, ikke mindst om, hvor hurtig dog Tiden gik for os, og hvor snart vor Arbejdsdag kunde være til Ende.
Gud give os, og alle Brødrene, at vi kunde ofre hele vor Kraft, saa længe Gud vil spare vort Liv, i den velsignede Gerning at vogte Herrens Hjord, der er os betroet, og gaa foran i Kampen for alt, hvad der er rent og godt! En speciel Hilsen til disse tre og til Kolleger fra eders forb.
C. N.
Bragt i Kristelig Talsmand, 28. december 1917
Kommentarer
Send en kommentar