Gå videre til hovedindholdet

Betaniakirkens Jubilæum (1917)

Nu er Jubilæet forbi.

Menighed med Vennekreds er passeret den 25. Milepæl for Betaniakirkens Bestaaen paa dens Vandring mod det nye og forjættede Land.

— Et Livsafsnit for os er afsluttet og et nyt er begyndt, hvor nye Opgaver og maaske uanede Muligheder vil vise sig.

Gud give, at vi belært af de svundne Aar, maa ruste os til de nye Arbejdsdage, thi Festdagene er kun faa, men Arbejdsdagene er de mange, dog i Guds Kraft og ved Aandens Bistand skal selve Arbejdsdagene blive kronede med Naade og Frelse.

I Ugen før Jubilæumsdagen den 11. Decbr. havde vi en Række godt besøgte Møder, hvor Præsterne Bast, Gaarde og Iversen til stor Velsignelse førte Ordet iblandt os.

— Med Forventning samledes paa selve Festdagen saa mange, som Betaniakirken kunde give nogenlunde taalelig Plads til, og Festen kan betegnes som en hyggelig og velsignet Vennefest med Jesus i hans Venners Kreds.

Efter at Pastor Nielsen havde budt Velkommen og paa Menighedens Vegne udtalt sin Tak til enhver, der havde været med at udføre Gerningen, saa man var naaet til det Resultat, der var naaet i Dag, og særlig nævnt de forskellige Præster, der havde betjent Kirken, saavel som afdøde Pastor Anton Christensen, holdt Pastor Gaarde selve Festtalen, der trods al sin Korthed var belærende, opbyggelig og festlig.

Vi hørte om Huset og om Familien, som boede der, om Fortiden og Fremtiden og bad Gud hjælpe os, at der altid maa være de rette Maria’er med Plads ved Mesterens Fødder, og de trofaste Marta’er, der vil tjene Mesteren, og at vi aldrig maa savne dem, som Herren opvækker fra de døde.

Efter at vi havde sunget en dejlig Sang af Frk. Alberta Eltzholtz og optaget Jubilæumskollekt, talte Pastor J. C. hersen hjerteligt og indtrængende til os om at vandre fremad og vokse i Guds Naade.

Nu lød der jævne, varme og hjertelige Hilsener til os fra Menighederne i Jerusalem ved Br. L. C. Hansen og Golgatakirken ved Missionær Enselmann samt fra Brødre i Betania Menigheden.

Først havde Overmester Sofus Petersen Ordet. Paa Bestyrelsens Vegne talte han paa sin sædvanlige hjertevarme Maade om Fællesarbejdet mellem Præst og Bestyrelse, saa det tabte maatte vindes.

Paa Søndagsskolens Vegne talte Agent Carl Rosdahl. Han fortalte, hvorledes han som Barn var ledet hen til Betania-Søndagsskole, og at dette havde været Anledning til, at hans Mor havde fundet Vej til Kirken og sin Gud samt om sin egen Omvendelse.

Fra E, F, bragte stud, med. A, Kyed Nielsen en Tak til Menigheden, fordi de som gode Forældre havde sørget saa vel for dem og særlig, at de havde baaret dem paa Bønnens Arme og fremdeles vilde bære dem. Han bad Gud hjælpe de unge til at blive gode Arvtagere efter Fædrene.

Paa Evangelisk Afholdsforenings Vegne talte Bestyrer Otto Jensen om Arbejdet blandt de dybest faldne, og om at blive bestandig i dette Arbejde.

Derefter talte som uventet Gæst Pastor Sandberg fra Norge om ikke at glemme Herrens Velgerninger, men glemme, hvad der er bagved og som vil hindre. Han bragte en frisk Hilsen fra Broderlandet.

Saa sluttede Pastor Bast med en hjertelig Hilsen og inderlig Bøn til Gud om Gensyn i de kommende Dage.

En stor og festlig Stund var endt i vort kære Gudshus. Med dybtfølt Tak trykkede vi hverandres Hænder og gav Gud Løfter.

Herren signe os alle!

Til Jubilæumsfondet er betalt og tegnet ca. 2 Tusinde Kroner, men vi er endnu langt fra Maalet. Vi har endnu nogle Eksemplarer af Festskriftet til mulige Givere.

Fra Præsterne H. Jacobsen, S. Rosendahl, Chr. Jensen, H. Særmark modtoges venlige Hilsener, og Sognepræst Ifversen sendte en smuk Hilsen til sin Moders Menighed. Tillige var der flere Hilsener fra forhenværende Medlemmer og Venner.

Bed for os, at vi maa opleve herlige Timer ved Mesterens Fødder og se meget af hans Herlighed.

N. P. N.

- - -

En Venneskrivelse
Sognepræst Ifversen i Bregninge pr. Svebølle har sendt Pastor N P. Nielsen følgende Brev i Anledning af Festen i Betania:

— Kære Broder i Herren!

Det var mig en meget stor Glæde at modtage Betaniakirkens meget smukke og gode Festskrift. Jeg har jo i »Kr. Talsmand«, som jeg siden Moders Død har været Abonnent paa, læst om den forestaaende Jubilæumsfest, og det var min Tanke under alle Omstændigheder at sende min Moders Kirke og Menighed en Hilsen til den Dag.

Nu bliver min Takkehilsen saa meget mere en Hjertenødvendighed, som De har sat vor elskede Moder, hvis Minde vi velsigner, saa skøn en Æreskrone paa Festbogens Blade og dermed i Menighedens Historie.

Jeg kan ikke noksom takke Dem for dette Kærlighedens Bevis, og det er os Børn en stor Glæde, hvad Menigheden i sin Tid besluttede over den lille, men med saa trofast et Sindelag opsparede Kapital, som Moder havde helliget til Brug for den Menighed, som hendes Hjerte hang ved til hendes sidste Stund.

Gerne, meget gerne, vilde jeg personligt have kunnet være til Stede hos Menigheden i »Betania« for at hilse paa den og dele eders Festglæde, og jeg har forsøgt at lægge en Plan dertil, men jeg har ikke kunnet ordne mine Sager her saaledes, at jeg har kunnet rejse til København just den Dag.

Jeg vil bede for eder og i Aanden dele med jer Glæden i vor kære Herre Jesus Kristus.

Modtag vor bedste Tak for al den Velsignelse, som blev Moder til Del hos eder og gennem hende ogsaa os.

Hils Menigheden, Deres Præstebrødre og Moders gamle Venner — jeg ser nogle af dem i Festskriftets Tekst og Billeder — og være De og Deres eget Hus kærligst hilset i Jesu Navn!

Jeg ønsker den biskoppelige Metodistkirke »Betania« og anden Steds al Guds Naade til Synderes Frelse og de helliges fuldkomne Beredelse!

Deres taknemlige og hengivne
Jul. Ifversen.

Bragt i Kristelig Talsmand, 21. december 1917

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...