En glemt adventssalme (1970)

Hvorledes skal jeg møde
og favne dig, min skat?
Du skønne morgenrøde
mod al min jammers nat!
Min Jesus, sig, hvorledes
mit arme hjerte skal
opsmykkes og beredes
dig til en brudesal!

Dit Sion palmer svinger
til evig sejers tegn,
og frydens tone klinger
i nådens blide egn;
mit hjerte dig til ære
skal grønnes som en skov,
og alt mit liv skal være
din kærlighed til lov.

Jeg lå i bånd og fængsel,
da førte du mig ud;
jeg stod i spot og trængsel,
da tog du mig til brud;
for mig at få ophøjet
du bar min skam og brøst;
hvad du så tungt har pløjet,
er mig en evig høst.

Ej andet fra dit rige
har draget dig herned
end din den uden lige
grundløse kærlighed.
Da jeg i mørkets sæde
og Satans rige sad,
da kom du selv, min glæde,
og gjorde mig så glad.

Kom, bange sjæl, at skrive
dig det i hjertet ind,
lad denne glæde blive
i hjerte, sjæl og sind:
at hjælpen er til stede,
at Jesus selv er her,
han vil dig trøste, glæde
og altid have kær!

Du skal ej heller klage,
at du ham ej kan få,
han kommer selv at tage
dig ud af jammers vrå;
han kommer selv, han kommer
at dæmpe al din ve,
og gør en liflig sommer
af al din trængsels sne.

Poul Gerhardt. Brorson.

Intet er fuldkomment. Det er et salmebogsudvalg heller ikke. I 1953 forelå vor nye salmebog.

Ved en meget beklagelig fejltagelse var vor gamle og skønne adventssalme »Hvorledes skal jeg møde -« ikke kommen med. Det var meget, meget trist.

Salmen er skrevet af den kendte tyske salmedigter Paul Gerhardt. Den så første gang dagens lys i »Geistliche Lieder und Psalmen«, der udkom i Berlin i 1653.

På den tid var Gerhardt præst i Mittenwalde, og det var altså længe før, han sammen med mange lutherske præster blev indviklet i lærestridigheder med de reformerte, og som endte med, at adskillige præster blev afsat fra deres embeder. Kurfyrst Friedrich Wilhelm var en streng herre. Det fik også Gerhardt at føle, skønt han havde været meget moderat i striden.

Paul Gerhardt var sin tids største salmedigter i Tyskland. Mange af hans salmer er oversat til dansk. Nogle af de mest kendte: »O hoved, højt forhånet«, Befal du dine veje«, »Skulle jeg dog være bange«, »Hjerte, løft din glædes vinger«, »Nu hviler mark og enge« og flere.

Brorson oversatte salmen til dansk, og den var med i »Nogle Advent-Salmer«, der udkom i 1733, altså året efter, han havde udgivet sine kendte og højtelskede julesalmer, her iblandt den uforlignelige »Den yndigste rose er funden«.

Brorson levede i Pietismens stærkeste tid, og han og hans salmeproduktion var selvfølgelig meget stærkt præget af denne retning, denne stærkt individualistiske kristendomsopfattelse, der var opstået som protest mod den golde Ortodoksi. Han fornægter sig heller ikke i sin adventsalme. Alligevel er den sunget i Danmark i snart halvtredie hundrede år.

»Hvorledes skal jeg møde -« var med i vor gamle salmebog, og den blev ikke alene sunget i advent, men ofte søndag morgen og gav altid en festlig indledning til gudstjenesten. — Nu findes den i vort nye hefte med jule- og nytårssalmer.

Men i denne advent — i forventning om og i beredelse for den kommende højtid — nynner vi den gamle salme igen, og lægger vi vort hjerte ind i bønnen, som salmisten har formet den, får vi en god og lys højtid.

N. M.

Bragt i Kristelig Talsmand, 4. december 1970