Metodisthistorisk Selskab

Søster Gertrud Thomsen døde den 19. september 1973 i Varde - der, hvor også hendes diakonisse-indvielse fandt sted i 1947. I den by, som også blev hendes by, og hvor hun også fik lov til at afslutte sin livsgerning. Søster Gertrud var Bornholmer. Hun blev født den 26. september 1915 i Neksø, og hun er udgået fra menigheden der. I en ung alder kom hun som medhjælp til Betaniahjemmet Skovvang i Århus, som da blev ledet af Søster Hansigne, der kom til at øve en afgørende indflydelse på den unge piges liv. Søster Gertrud besluttede allerede dengang at gå ind i diakonissernes række og begyndte sin sygeplejeuddannelse på Amtssygehuset i Århus. Det blev en modningstid for hende, og gennem kammeratskabet knyttede hun mangt et venskab, som holdt lige til hendes død. Efter sin indvielse gjorde hun et par år tjeneste på Betania-hjemmet og ved menighedsplejen i Århus. Da Søster Anna på grund af svigtende syn måtte opgive menighedsplejen i Varde, blev det Søster Gertrud, der glad og frivillig...

Mama Lutala & Uwandji Wetsi Lulonga (Valborg og Immanuel Bitsch-Larsen) Missionær Bitsch-Larsen og hustru har nu været på deres arbejdsmark i Tunda, Belgisk Kongo, i nogle måneder og går med glæde og iver op i deres gerning i de uvante omgivelser. Hospitalet i Tunda er et af vore bedste hospitaler i Afrika. Det har ca. 50 senge, men desuden kommer mange til ambulant behandling. Fra breve til hjemmet har vi fået lov til at uddrage følgende: Uddrag af brev fra fru Bitsch-Larsen, 23. september 1951 Regntiden er lige begyndt. Det regner et par gange om ugen, ikke altid lige voldsomt. I dag var det nærmest grøderegn, men det sker jo også, at der kommer en ordentlig masse ad gangen. Børnene elsker at stikke ud, når det regner, og er det ikke for meget, får de også lov, men det kan ske, at det kommer så pludseligt, at det lykkes dem at gå og vade i vand og pladder til knæene. Det tordner og lyner ofte endda meget kraftigt, men det rører dem ikke. De har aldrig været bange og er de...

Mathias Møller 23. september 1871 - 10. juli 1939 Pastor Møller er født i Grejs Sogn ved Vejle d. 23. September 1871 og er Søn af Gaardejer Niels Christian Christiansen og Hustru Elisabeth f. Mortensen. 15 Aar gl. kom Brd. Møller i Smedelære hos en Morbroder i Hved. Som ung Smedesvend kom han til Vejle, hvor han fik Arbejde hos Fabrikant Hess. Her i Vejle kom han i Forbindelse med Frelsens Hær og blev omvendt til Gud. I Vejle Korps fandt han sin Hustru. Det unge Ægtepar meldte sig straks til Tjeneste i Frelsens Hær og efter en kort Uddannelse paa Kadetskolen i København, blev de sendt ud i Arbejdet. Gennem ni Aar virkede de som Officersfolk ved 21 af Landets Korps. De opgav imidlertid i 1904 Tjenesten i Frelsens Hær og drog til Vejle, hvor Møllers Plads ved Ambolten, iflg. hans Mesters Løfte, stod aaben for ham, om den Dag skulde komme, da han paany ønskede at tage sit Haandværk op. Og det var nu hans Mening at tage fat her igen. Men Gud vilde det anderledes. Paa Foranledni...

Af Niels Mann Superintendent Chr. Willerup Den danske stats anerkendelse af den biskoppelige Metodistkirke i Danmark var et ønske, der fyldte Christian Willerups sind. — Willerup ønskede, at den verdenskirke, han var repræsentant for, skulle arbejde og udvikle sig under værdige kår. Da han var kommet til Norge som superintendent i juli 1856 havde han sammen med O. P. Petersen taget fat på at få den norske stats anerkendelse af Metodistkirken i Norge i orden, og allerede tre måneder senere, nemlig den 16. oktober 1856, forelå denne anerkendelse i overensstemmelse med den norske dissenterlov af 16. juli 1845, og allerede den 10. november samme år blev Willerup og Petersen anerkendte som præster for Sarpsborg Metodistmenighed, der var den første i Norge. Slet så hurtigt skulle det ikke gå med anerkendelsen i Danmark, ganske simpelt af den grund, at Danmark ikke havde og aldrig har haft nogen dissenterlov — og forhåbentlig får den heller aldrig nogen sådan. Da Willerup ikke hav...

Christian IX underskrev 22. september 1865 resolutionen, der anerkendte Metodistkirken som trossamfund i Danmark. Bekjendtgørelse ang. Anerkjendelse af de til den Biskoppelig Methodistiske Kirke her i Landet hørende Trossamfund Paa dette Ministeriums derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling har det behaget Hans Majestæt Kongen under 22de September d.A. allernaadigst at resolvere, at der allernaadigst maa meddeles de til den Biskoppelig Methodistiske Kirke her i Landet hørende Troessamfund den i Grundloven af 5te Juni 1849 § 82 omhandlede Anerkjendelse, saaledes at der tillægges de af sammes Præster, forsaavidt de efter Andragende fra de vedkommende Samfunds Repræsentanter have modtaget allerhøieste Anerkjendelse i denne egenskab, foretagne kirkelige Handlinger, navnlig Ægtevielser, saavelsom deres overeensstemmende med Kirkebøgerne afgivne Attester borgerlig Gyldighed. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab. BEK nr 12000 af 02/11/1865

Pastor Niels Mann 22. sept. 1889 - 13. nov. 1982 En af den danske metodismes største personligheder er ikke mere. Lørdag den 13. november døde pastor Niels Mann efter kort tids sygdom, 93 år gammel, i sin lejlighed på Betaniahjemmet på Frederiksberg. Torsdag den 18. november blev Niels Mann begravet. Fra Golgatakirken, hvor personale og pensionærer havde ønsket en kort andagt, førtes kisten til Jerusalemskirken, hvor mange var med til den sidste mindestund. Mange af dem var medlemmer og venner fra Jerusalemskirkens menighed, som han tjente fra 1932 og langt over tredive år frem. Efter Niels Manns eget ønske blev der sunget lovsange: »Lovsynger Herren«, »Op al den ting, som Gud har gjort« og »Alt står i Guds faderhånd«. Konferencelæglederen, Johs. Særmark, bragte kirkens hilsen og sagde blandt andet: — Vi står i dag med mange dejlige minder om en af vor kirkes store personligheder, som i dag er kaldet til en højere tjeneste. Minder om et fint og nobelt menneske, en nidkær...

Pastor Andreas August Rogert fødtes i Varde den 17. september 1877 som søn af togfører Hans Jepsen Rogert og hustru Marie Andrine Frost. Efter at have taget præliminæreksamen ansattes han i Landmandsbanken i Varde. I de helt unge år kom Andreas Rogert under indflydelse af pastor L. Christensens forkyndelse. Ved konferencen i Varde for et par år siden vidnede han gribende om, hvorledes dette førte til hans omvendelse. Han blev optaget i metodistkirken, og inden længe følte han et alvorligt kald til at blive metodistprædikant. En kort tid var han ude for at prøves med hensyn til sit kald og sine evner for prædi-kegerningen dels i Ålborg og dels i Randers. Derefter blev han optaget som elev på kirkens teologiske skole i Randers. Efter endt uddannelse her fik han sin første ansættelse i Fåborg. Det viste sig snart, at Rogert var udrustet med rige evner, og man hørte ham gerne. 1 Fåborg byggede han vor lille kirke. I 1903 blev han forflyttet til Hjørring. På denne tid indgik han ægt...

Afdøde pastor Herman Særmarks hustru, fru Marie Særmark, f. Hertel, var født i Gefell, Tyskland, den 14. september 1885. Hun voksede op i et alvorligt kristent hjem og fik sin første ungdom i en strengt pietistisk kreds. Dette satte sit præg på hende gennem hele livet. Som ganske ung mand arbejdede Herman Særmark, der var snedker af profession, før han senere tog fat på præstestudierne, en tid ved sit fag i Tyskland, en tid, der iøvrigt fik stor betydning for hans åndelige udvikling. Her mødtes de to unge og slog følge for livet. I mindetalen, ved sin mors båre sagde pastor Georg Særmark bl. a.: »I det gamle testamente fortælles om en ung kvinde, som ved et afgørende vendepunkt sagde: Dit folk skal være mit folk, din Gud skal være min Gud. På en smuk og inderlig måde passer disse ord på mor. Engang i sin ungdom traf hun det samme valg og forlod sit fædreland for at leve, virke og dø i et andet og for sammen med ham, hun havde kær, at tjene den samme Gud under helt andre forhold. ...

Manna og Niels Mann Fru Manna Hermandine Mann, født den 9. september 1892, døde den 27. juni 1974, 81 år gammel. Det var ved begyndelsen til årsmødet sidste år, at vi modtog budskabet om fru pastor Manns død. Dette budskab berørte umiddelbart forsamlingen dengang, og det blev ligesom indledningen til den mindehøjtid, som kirken nu vil fuldføre med taknemmelighed og i ærbødighed. Fru pastor Mann fødtes i Rønne som datter af skibsfører Ole Chr. Beck og hustru Marie, født Pihl. Hendes far døde, da hun kun var tre år gammel. Hendes mor blev optaget i menigheden, og dermed var for fru pastor Manns vedkommende forbindelsen med kirken også sluttet; men fru pastor Manns metodistiske historie begyndte for alvor under pastor Manns ansættelse i Rønne fra 1913 - 1919. Det var hans første ansættelse efter prøvetiden i kirkens arbejde. Det blev år, som satte spor i kirken. Efter en vinter med vækkelse blev der optaget 26 nye medlemmer på pinsemorgen i 1916. Kirken i Rønne, som hævder sig s...

Anton Bast 8. sept. 1867 - 23. apr. 1937 Det var i Begyndelsen af November 1887, at det aarlige Efteraarsmøde for Metodistprædikanter blev holdt i Aalborg. Jeg var lige bleven ansat i Faaborg, og var nu kommet med til dette Møde. Under Mødet kom en ung Mand ind i Salen. Han var høj, hans Ansigt var skarpt markeret, og hans Dragt af Vadmel fortalte om Hjemmeskrædderens Kunst. Han var, blev der sagt, en ung Fisker fra Løkken, og hans Navn var Anton Bast. Det føjede sig saaledes, at jeg kom til at være en Del sammen med ham, og jeg blev hurtigt stærkt interesseret i denne jævnaldrende, unge Mand. Han fortalte om Livet i Fiskerbyen og paa Vesterhavet, om Gendarm-krigen i Brønderslev og meget andet, saa jeg syntes, jeg kunde se det hele for mig. — Aaret efter kom han ind paa vor nyoprettede Skole i København og blev et Medlem af det Skolehold, der i saa høj Grad kom til at præge vor danske Kirke. Af dette Hold paa fem Mand er nu de tre kaldt bort: R. Petersen, C. Jensen og A. Bas...

Født 1. september 1855, død 15. maj 1920 I Ferietiden 1879 mødte jeg første Gang Marie Bast — den Gang Frk. Marie Michelsen. — Det var paa Sognefoged Otto Jensens Gaard i Elling. Hos Otto Jensen var altid aabent Hus især for kristeligt sindede Mennesker. Der var mange voksne og halvvoksne Børn, af hvilke den nu bedst kendte er Overlæge Carl Ottosen, Skodsborg Sanatorium. Hjemmet var derfor i særlig Grad tiltrækkende for os unge, og vi lagde ogsaa rigeligt Beslag paa Gæstfriheden. Frk. Michelsen var den Gang Lærerinde i Vejle, men holdt Ferie hos en Veninde i Frederikshavn; og skønt Feriehjemmet ikke havde noget religiøst Præg, fornægtede hun ikke sit Forhold til Gud eller til Metodistkirken, som den Gang var ret beskedent repræsenteret i Byen. Hun kom paa Møderne i den lille Kældersal og bragte sin Veninde med, og hun søgte social Omgang med kristeligt sindede unge. Jeg ser hende endnu for mig fra Besøget hos Sognefogden i Elling. Hun var saa ung og saa smuk. Jeg ser endnu hende...