Charlotte Nyberg: En forberedelse til fødsel og genkomst

Advent, Mark. 13:33-37

Med adventstiden indledes et nyt kirkeår. I denne tid forbereder vi Jesu komme - ikke blot hans fødsel i julen, men også Jesu genkomst.

Derfor er adventstiden ikke i kirkelig forstand en hyggelig før-julefest. Fra gammel tid har advent den lilla bodsfarve og den alvorlige tone fælles med påskens forberedelsestid - fasten.

Adventstiden er til selvransagelse -både som kristen og som kirke. Vi skal bruge tiden til at se vort liv i lyset af Jesu genkomst.

Jesus forberedte sine disciple på, at han ville komme tilbage, sådan som han forberedte dem på, at han skulle forlade dem. Han fortalte om kommende trængsler og forfølgelser, om frafald og falske profeter.

I det hele taget blev det ikke skjult for dem, at det ville blive svært både at være til og at være kristen. Alligevel må de ikke give op - men holde ud, Jesus kommer! Jesus fortæller dem en lignelse om husherren, der drager udenlands og i sit fravær overdrager huset til sine tjenere. Alle fik opgaver og magt til at udføre disse.

Fælles for de forskellige tjenere i huset er, at de alle må være på vagt og forberedte til husets herre vender tilbage - det er det, de skal se hen til.

Fler har vi os selv placeret i tiden -som husholdere og dørvogtere ventende på, at Herren skal vende tilbage. Vi har på forhånd fået klar besked om, at det skal blive hårde tider og være svært at være kirke og kristen, men det til trods, har vi fået overdraget en opgave i tiden og i verden. Vi har et ansvar, og magt til at forvalte dette ansvar.

Lever vi som ansvarlige forvaltere?
Adventstidens spørgsmål lyder: Lever vi som forvaltere, der hele tiden har det for øje, at husets herre kan komme tilbage når som helst, og at han har overdraget os et ansvar.

Mange gange lader vi os overvælde af problemerne, der omringer os netop nu, det gælder både kirken og den enkelte kristne. At det er forudsagt os, at der skal komme trængsler, og at det skal være tegn, der skal få os til at huske, netop på Jesus genkomst, det ser vi måske ikke så ofte.

Det hele havde været lettere, hvis vi ikke havde levet i uvished om tiden for Jesu genkomst. Mange har forsøgt at regne tidspunktet ud - til trods for, at Jesus udtrykkeligt har sagt, at ingen kender tidspunktet undtagen faderen.

Netop det, at vi ikke kender tidspunktet, skal gøre os mere skærpede og vagtsomme, det skal holde os til vor opgave.

Er vi parate til at modtage husets herre? Kan vi aflægge regnskab for det, vi er blevet betroet?

Tegnene har vi fået, som kristne til alle tider har fået deres tegn, for at vi skal huske den begrænsede tid.

Vor opgave rækker uden for kirkens mure

Paulus skriver i Romerbrevet: »Frelsen er os nærmere nu, end da vi blev troende« - det gælder også tidsmæssigt - vi er Jesu genkomst nærmere, end disciplene var på Jesu tid.

Profeterne i Det gamle Testamente taler om Herrens dag med stor respekt. Det er ikke kun glæde, men også en opgørelsens tid. Da skal helliggørelsens frugter ses, da er det for sent at lede nogen til frelse, for sent at gøre andre opmærksom på, hvor meget det har betydet for dig at være en kristen.

Hvad er da vor opgave i verden? I tiden? Husholdere og dørvogtere, skrev Markus. Meget afhænger af, hvordan vi tolker denne lignelse.

Opfatter vi huset som Kirken, så er dørvogterne præsterne og husets personale de kristne - altså de frelste. Da handler lignelsen om, at vi i kirken må være forberedte på at modtage Jesus, nærmest som når en stor prædikant ventes på besøg.

Men Jesus er ikke guru for en lille udvalgt skare disciple. Han er verdens frelser. Det hus, han overlod sine disciple at være tjenere i og dørvogtere for, det er verden. Jesus er Vejen til verdens frelse, og Han ønsker ikke, at en eneste skal gå fortabt.

Vi har altså fået en overordentlig stor og betydningsfuld opgave, som også rækker langt uden for kirkens trygge mure. Derude hvor problemerne er og kampen kæmpes.

Adventstiden er en ransagelsens tid, hvor vi igen skal have rettet vort liv og vor gerning ind efter den opgave Jesus gav os.

Adventstiden er også tidspunktet for at sande, at vi ikke blot fik opgaver og ansvar, men også kraft og myndighed til at udføre, hvad der forventes af os.

Lad os forberede Jesu komme!

Charlotte Nyberg

Bragt i Kristelig Talsmand, 23. december 1986