Gå videre til hovedindholdet

Julebrev fra Jette og Anders i Kapanga (1989)

Her er en hilsen fra os i Kapanga for at ønske jer en rigtig glædelig jul og et velsignet nytår. Her har vi det begge godt, sunde og raske, så hvad kan vi ønske os mere. Det skulle lige være at kunne holde jul hjemme hos familien. Det har vi tænkt os at gøre, idet vi lukker øjnene og betaler billetterne med et smil!

Kapanga, 25. november 1989.

Anders bygger klinikker
Anders arbejder som sagt for ISROS, som er et byggeprojekt fra USA. Han skal bygge og istandsætte 13 klinikker og dele af hospitalet her i Kapanga.

Begyndelsen til de nye klinikker.
Niels French havde allerede bygget en del, da vi kom, og Anders er fortsat, hvor han slap.

Arbejdet går godt, det kniber dog for afdelingen i Lubumbashi at sørge for forsyning af materialer, dem, de sendte sidst, er sluppet op. Dette betyder, at tingene ikke altid glider helt, som de skulle. Men i det store og hele går det godt.

De fem første klinikker er færdige og der er gjort indledende øvelser til opstart på tre nye. Det vil sige, at der er sendt to ud for at hjælpe byen med at lave mursten af en ordentlig kvalitet. ISROS har investeret i nogle murstenspressere, kirken herude har også nogle, så nu skal der bare sørges for at få fat i den bedst mulige lerkvalitet.

Det er meget vigtigt, at stenene bliver ordentlig brændt, de skal ligge i ovnene 3-4 dage, så der skal bruges meget brænde for at fyre i så lang tid, at der bliver sten til et enkelt hus på 90 kvadratmeter, som er størrelsen på klinikerne.

Jette underviser og arbejder på laboratoriet

 Som vi har fortalt tidligere, har ISROS også sat laboratoriet i stand, hvilket var
særdeles tiltrængt, det er blevet mere arbejdsvenligt og nemmere at holde rent, hvilket var en umulighed før.

Ved hjælp af de penge, vi har fået til laboratoriet hjemmefra, har der været mulighed for at få igangsat de mest nødvendige analyser, som f.eks. malarietest, tuberkulose, hæmoglobin og blodsænkning, urin og fæces. I øjeblikket laver vi ca. 25 forskellige analyser, hvilket skulle udgøre det, som er næsten uundværligt, hvis man ønsker et laboratorium, der skal bruges til noget!

Jeg er også begyndt at undervise i laboratorieteknik 4 timer om ugen. Det er lidt svært for mig, for i en fransk ordbog findes ikke rigtig de fagudtryk, jeg har brug for. Og for eleverne er det også svært, for når man er opvokset et sted som her, hvor man aldrig har lært, hvad en lineal er og hvordan den inddeles i centimeter osv., er det svært at fortælle om, hvordan en vægt virker og hvad det betyder, hvis man ikke gør tingene helt præcist.  Og hvordan forklarer man, hvordan et fotometer er bygget op.

Det er utroligt svært, jeg prøver virkelig at simplificere det ved at give eksempler fra dagligdagen. Men i det store og hele hygger vi os gevaldigt og jeg føler, at de lærer mere end før, så jeg har overvundet skrækken for at stå oppe ved tavlen og være den, der har svar på alt!

Fransk overlæge
Vi har på hospitalet fået en ny administrerende overlæge, det vil sige, at dr. Kakoma, som var her før, er rejst. Det er nu en fransk læge, Claude Haburé, som er vores nye chef. Med denne udskiftning ser vi frem til at kunne få stoppet nogle af de kanaler, hvor penge, medicin, benzin og andet tidligere er forsvundet igennem, det har været medvirkende til den store gæld, hospitalet nu har.

Vi ser fremtiden på hospitalet i møde med stor optimisme og beder om jeres forbøn, så vi kan få rettet tingene op, og at det vil være en sygeplejerske og en økonomisk administrator, der vil føle sig kaldet til at komme ud til os i Kapanga.

De bedste hilsener
Anders og Jette

Bragt i Kristelig Talsmand, Uge 4, 1990

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...

Nekrolog: Tidligere missionær Maren Tirsgård (1984)

Det var med vemod, at vi, der har kendt Maren Tirsgård gennem mange år, modtog budskabet om, at hun var død den 12. oktober 1984, næsten 95 år gammel. Maren Tirsgård var et rigt begavet menneske med evner og kræfter ud over det almindelige, og disse gudgivne gaver blev brugt i et langt livs tjeneste. Kaldt af Gud: Lige fra barndomsårene havde Maren Tirsgård følt, at Gud kaldte på hende – og dette kald blev dybere og stærkere i de unge år. Men at skulle forlade hjem og familie – det var for meget for den unge Maren, og der gik derfor flere år, før hun kunne sige helt ja til Guds kald. Medvirkende hertil var ikke mindst et højskoleophold i 1914, hvor hun igennem pastor L. C. Larsens bibeltimer blev stærkt påvirket. Desuden indtraf der en begivenhed, som var en væsentlig årsag til, at den endelige beslutning blev taget. Agnes Bülow: I de år boede der i Vejle en ung sygeplejerske, Agnes Bülow (leder af Betaniaforeningens virksomhed i Vejle), som også gik med et kald til tjeneste. Hun blev ...