Gå videre til hovedindholdet

Julebrev fra Jette og Anders i Kapanga (1989)

Her er en hilsen fra os i Kapanga for at ønske jer en rigtig glædelig jul og et velsignet nytår. Her har vi det begge godt, sunde og raske, så hvad kan vi ønske os mere. Det skulle lige være at kunne holde jul hjemme hos familien. Det har vi tænkt os at gøre, idet vi lukker øjnene og betaler billetterne med et smil!

Kapanga, 25. november 1989.

Anders bygger klinikker
Anders arbejder som sagt for ISROS, som er et byggeprojekt fra USA. Han skal bygge og istandsætte 13 klinikker og dele af hospitalet her i Kapanga.

Begyndelsen til de nye klinikker.
Niels French havde allerede bygget en del, da vi kom, og Anders er fortsat, hvor han slap.

Arbejdet går godt, det kniber dog for afdelingen i Lubumbashi at sørge for forsyning af materialer, dem, de sendte sidst, er sluppet op. Dette betyder, at tingene ikke altid glider helt, som de skulle. Men i det store og hele går det godt.

De fem første klinikker er færdige og der er gjort indledende øvelser til opstart på tre nye. Det vil sige, at der er sendt to ud for at hjælpe byen med at lave mursten af en ordentlig kvalitet. ISROS har investeret i nogle murstenspressere, kirken herude har også nogle, så nu skal der bare sørges for at få fat i den bedst mulige lerkvalitet.

Det er meget vigtigt, at stenene bliver ordentlig brændt, de skal ligge i ovnene 3-4 dage, så der skal bruges meget brænde for at fyre i så lang tid, at der bliver sten til et enkelt hus på 90 kvadratmeter, som er størrelsen på klinikerne.

Jette underviser og arbejder på laboratoriet

 Som vi har fortalt tidligere, har ISROS også sat laboratoriet i stand, hvilket var
særdeles tiltrængt, det er blevet mere arbejdsvenligt og nemmere at holde rent, hvilket var en umulighed før.

Ved hjælp af de penge, vi har fået til laboratoriet hjemmefra, har der været mulighed for at få igangsat de mest nødvendige analyser, som f.eks. malarietest, tuberkulose, hæmoglobin og blodsænkning, urin og fæces. I øjeblikket laver vi ca. 25 forskellige analyser, hvilket skulle udgøre det, som er næsten uundværligt, hvis man ønsker et laboratorium, der skal bruges til noget!

Jeg er også begyndt at undervise i laboratorieteknik 4 timer om ugen. Det er lidt svært for mig, for i en fransk ordbog findes ikke rigtig de fagudtryk, jeg har brug for. Og for eleverne er det også svært, for når man er opvokset et sted som her, hvor man aldrig har lært, hvad en lineal er og hvordan den inddeles i centimeter osv., er det svært at fortælle om, hvordan en vægt virker og hvad det betyder, hvis man ikke gør tingene helt præcist.  Og hvordan forklarer man, hvordan et fotometer er bygget op.

Det er utroligt svært, jeg prøver virkelig at simplificere det ved at give eksempler fra dagligdagen. Men i det store og hele hygger vi os gevaldigt og jeg føler, at de lærer mere end før, så jeg har overvundet skrækken for at stå oppe ved tavlen og være den, der har svar på alt!

Fransk overlæge
Vi har på hospitalet fået en ny administrerende overlæge, det vil sige, at dr. Kakoma, som var her før, er rejst. Det er nu en fransk læge, Claude Haburé, som er vores nye chef. Med denne udskiftning ser vi frem til at kunne få stoppet nogle af de kanaler, hvor penge, medicin, benzin og andet tidligere er forsvundet igennem, det har været medvirkende til den store gæld, hospitalet nu har.

Vi ser fremtiden på hospitalet i møde med stor optimisme og beder om jeres forbøn, så vi kan få rettet tingene op, og at det vil være en sygeplejerske og en økonomisk administrator, der vil føle sig kaldet til at komme ud til os i Kapanga.

De bedste hilsener
Anders og Jette

Bragt i Kristelig Talsmand, Uge 4, 1990

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...