Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra 2016

En Nytaarshilsen fra Biskoppen (1916)

For tredie Gang begynder vi et Nytaar under denne rædselsfulde Krig. Det svundne Aar var fyldt med Sorger og Lidelser, som Verdenshistorien heldigvis aldrig har set Mage til før. En Tid, da baade Karakter og Tro blev prøvet. Vi ved ikke, hvad det nye Aar vil bringe os. Men vi ved, at Gud arbejder paa sine naadige Planer og Formaal, selv gennem Domme, der ryster os ved deres Grusomhed. Vi ved, at ingen Mørkets Magter er i Stand til at forhindre hans Riges Komme. Derfor vil vi opløfte vore Hoveder. Denne Tid er fyldt med ubegrænsede Muligheder for enhver, som tror paa Jesus Kristus, til at lade deres Lys skinne, til at styrke det, som er svagt, til at vise deres Tro i Gerning. Det er vor Opgave og Forrettighed, nu mere end nogen Sinde, at udøve Jesu Kristi vor Frelsers Kærlighed og Magt i en Verden saa fuld af Synd, Egenkærlighed, Had og Sorg. Af hele mit Hjerte ønsker jeg ethvert af Guds Børn et rigt Maal af Faderens Naade, Kærlighed og Styrke i det nye Aar! Maatte han ikke b...

Centralmissionens Juleuddeling (1916)

Vi kunde skrive rigtig meget om dette forunderlige Barmhjertighedsarbejde; men vi vil foretrække at lade Nationaltidendes Red. faa Ordet denne Gang. I dette Blad og de andre ferslewske Blade skrives d. 22. ds., som følger: I Gaar Formiddag begyndte Centralmissionen sin store Juleuddeling til 5000 fattige Familier — det vil sige til ca. 30,000 Mennesker. I lange Rækker havde Husmødrene taget Opstilling ved Jerusalemskirken. Kl. 10 aabnedes Dørene til dennes store Hal, og saa begyndte Uddelingen. Paa lange Borde og fra Gulv til Loft i hele Hallens Længde var der anbragt Bjerge af Rugbrød og Sigtebrød — 15,000 ialt — der var i Tusindvis af Margarinepakker og mægtige Lagre af store Poser, fyldt med Sukker og Kaffe. Og ved Udgangsdøren satte Pastorinde Bast —  bogstaveligt talt — »Kronen paa Værket« ved at give hver eneste, der kom med Kurven fyldt af gode Fødevarer, et Kronestykke. I Tilgift fik de yderligere »Fyrtaarnet«s Julenummer, overrakt af den amerikanske Dr. theol. C...

Niels Mann: Den rigtige Jul (1949)

O, kommer med til Davids by, hvor engle sjunge under sky; o, ganger med på marken ud, hvor hyrder høre nyt fra Gud. Og lad os gå med stille sind som hyrderne til barnet ind, med glædestårer takke Gud for miskundhed og nådebud. Luther. Grundtvig. Det gamle ord om, at julen kommer til os i den allermørkeste tid af året lyder måske noget forslidt, og dog er det nok værd at minde hinanden om, at julen kommer, som mørket er tættest, og med julen vender det. Da har vi vintersolhverv, og så går det mod lyset. Og åndeligt var det på samme måde, da den første julenat gled ind over den lille by i Judæa, og Jesus Kristus blev født. I flere århundreder havde der ikke været en profet i Israel, og folket var i bundløs nød både åndeligt, moralsk og socialt. Men som det var mørkest, kom Han, patriarkers håb og slægters dybe længsel. Da blev der vintersolhverv, og »godt kan vi nu ved nattetid kende som børn vor fader blid«. Men det skulle jo også være ensbetydende med, at det stadig gik mod...

Aarhus Centralmission køber Mindegade 15 (1916)

Aarhus Centralmission har købt Ejendommen Mindegade 15 for 34000 Kr. Det er et Sted, der har været blandt Byens værste Buler — Vi overtog Huset d. 15. December, og den 17. December holdt vi de første Møder i Missionssalen dér. Søndagsskole Kl. 2, Møde for Venner af Missionen Kl. 3½ og offentlig Møde Aften Kl. 9. Det var en velsignet Begyndelse. Mange vaade Øjne vidnede om, at der ikke blev talt forgæves. I Julen holdes der Gudstjeneste, to Julefester, og til Nytaar tænker vi at have en Uddeling af Fødevarer. * * * Angaaende Planen for Missionen skal jeg henholde mig til, hvad jeg har skrevet i de Cirkulærer, der er udsendt i Aarhus i 4000 Ekspl.: Det er Tanken at indrette et jævnt udstyret Forsamlingslokale, der vil blive i særlig Grad »de fattiges Kirke«, og her vil blive holdt Møder for fattige Kvinder og Mænd, for Søfolk, for fattige Børn o. s. v. Her vil ligeledes Evangelisk Afholdsforening optage en speciel Gerning. Der staar allerede en Stab af Medarbejdere rede til at ...

Pastor Bast i Hjørring (1916)

Efter Indbydelse var Pastor Bast i Hjørring Onsdag d. 13. Decbr. og holdt et Lysbilledforedrag om »Centralmissionen« i København. I den Anledning havde vi lejet Byens største og smukkeste Sal, som kan rumme ca 800 Mennesker. Mødet blev for Hjørring By en Begivenhed. Over en Time før Mødet skulde begynde, strømmede Folk til Lokalet for at sikre sig Siddeplads — og da Klokken var 8, var den store Sal ogsaa fyldt til sidste Plads. Undertegnede aabnede Mødet med Sang og Bøn, hvorefter Pastor Bast — før han fremviste Lysbillederne — holdt en kort, men gribende Tale, hvori han i Særdeleshed angreb Drikkeriet. Derefter fremvistes de mange prægtige Billeder, og Pastor Bast fortalte jævnt og ligetil om Storstadens Nød og om Centralmissionens velsignelsesrige Virksomheder. Forsamlingen var greben. Til Tider var der ganske stille i Salen, mens alle betragtede f. Eks. Billedet af en ung, fattig Mand, som laa og sov paa en Bænk — i næste Øjeblik brast den store Forsamling i Latter, da de ...

Vejle menighed fejrer sit gamle kapels 100-årsdag (1976)

Den 10. decemder er i år en mærkedag for Vejle menighed. Den dag - for 100 år siden i 1876 indviedes den smukke forbygning ud til Vissingsgade til menighedens kapel. Metodismen kom til Vejle allerede i 1860, men man havde siden virket ud fra en lejet sal. Som menigheden voksede i tal, blev det nødvendigt med et andet samlingssted. I 1873 købte man grunden i Vissingsgade, men først i 1876 kunne det nye kapel tages i brug. Bortset fra kirketårnet og den smukke indgangsportal ser bygningen ud som på indvielsesdagen. I referatet fra indvielsen fremgår det, at kirkesalen kunne rumme ca. 250 personer, og at der i samme etage også var et skolelokale. Der var nemlig oprettet en dagskole allerede 1. november 1874 for menighedens og andre venners børn, og denne skole fik nu plads i det nye kapel. Der er ingen tvivl om, at skolens virksomhed fik stor betydning for menighedens hele udvikling. På 1. sal var der bolig for præsten og hjælpeprædikanten. Der er noget forunderligt ved at...

Jubilæet i Vejle (1926)

50 Aars Dagen for Indvielsen af det gamle Kapel blev højtideligholdt ved en vellykket Fest i Kirken Fredag Aften den 10. December. En talrig Forsamling af Medlemmer og Venner var kommet tilstede. Undertegnede indledede med Andagt og holdt derefter en Tale angaaende de historiske Kendsgerninger vedrørende Kapellets Indvielse. Den første Metodistprædikant, der virkede i Vejle, var B. Smith, som i 1860 kom her til Byen og begyndte at holde Møder i et privat Skolelokale. Senere besøgte Pastor Chr. Willerup Byen, og der blev lejet et større Lokale i Flegborggade, som indviedes til kirkeligt Brug den 12. Maj 1861. I en Beretning om Arbejdet fra 1861 siges der:  »Vejle er en lovende Arbejdsmark, og skønt vort Medlemstal er ringe, er Fremtidsudsigterne gode«.  Menigheden gik i de nærmest følgende Aar jævnt fremad i Antal, i 1876 byggede man Kapellet i Vissingsgade. Indvielsen fandt Sted den 10. December, og det er saaledes nu 50 Aar siden, denne Højtidelighed fandt Sted....

Niels Mann: Lyset sejrede

Lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh. 1,5). Dette kendte vers havde i den gamle oversættelse formen »og mørket begreb det ikke«. I den nye har det fået versionen »og mørket fik ikke bugt med det«. Denne sidste form forekommer sikkert os alle at være langt stærkere. I den gamle oversættelse er det, som om man blot finder det negative i sagen: »Mørket begreb det ikke«, og det havde mørket affundet sig med, og sagen var dermed færdig. Der var ikke videre at foretage. Men i den nye form aner man, at der har stået en voldsom kamp imellem de to magter: lyset og mørket. Men det var umuligt for mørket at få bugt med lyset, hvor megen kraft og snille mørket end anvendte i kampen. Mørket fik ikke bugt med lyset. Her er julen. Lyset kom, og det måtte komme til en voldsom kamp imellem de to største magter. Denne kamp begyndte i realiteten julenat, selv om den da var i sin allerspædeste vorden. Men da Jesus Kristus var bleven mand og trådte frem og viste si...

Hans Växby: Jul for de små

Julen er en skøn højtid. På mange måder og for mange mennesker er det den bedste tid på hele året. Og den fortjener det! De små En af årsagerne til, at julen er en så stor højtid, er, at de små forstår den. Ikke bare på den måde, at den er enklere at forklare for et barn, end de andre højtider er det. Men fremfor alt, fordi barnet synes at kunne forstå på et dybere plan, hvad julen drejer sig om. Jeg husker, hvordan det var, da jeg var ude at gå med en af vore drenge, da han lige havde lært at gå. Der kom mange voksne mennesker forbi ham, uden han værdigede dem et blik - det at gå krævede al hans opmærksomhed. Men så kom der et andet lille barn gående - og så blev det anderledes: Det med selv at gå var pludseligt ikke så vigtigt længere. For her kom et menneske, der befandt sig på samme plan, som talte samme »sprog«, og sikkert havde noget interessant at fortælle. Sådan tror jeg, det er, når vore børn ser Jesus-barnet. Gud taler samme sprog som dem, og de åbner deres sind på v...

Biskop Muzorewa på besøg i Jerusalemskirken (1976)

Det var meget spændende, da hr. Poul Brandrup fra Dansk Ungdoms Fællesråd telefonerede og sagde, at biskop Muzorewa ville komme til København med kort varsel fra sit forhandlingsmøde i Geneve. Besøget løb af stabelen lørdag den 4. og søndag den 5. december. Forinden blev det udvirket, at der blev reception ved en frokost i Udenrigsministeriet, hvortil også undertegnede var indbudt sammen med biskop Muzorewa og de af hans medhjælpere, der var med i København. Udenrigsminister K. B. Andersen var selv til stede og holdt en smuk lille tale for biskoppen og for hans indsats for Zimbabwes eller Rhodesias befrielse. Dette var fredag den 3. december. Lørdag den 4. december var der indbudt til et møde i vore ungdomslokaler på 4. sal. Mødet var sat til kl. 15, men på grund af biskoppens stærke optagethed - han sad stadig kl. halvfire til møde i Ungdommens Fællesråd - blev mødet noget forsinket. Vi drak i mellemtiden en kop kaffe, og de, der ventede, blev ikke skuffede, men fik et levende...

Mogens Bjerno: Til glæde

Evangeliet kommer til os med al dets føn og karskhed. Det taler til os i enhver situation, i hvilken vi kæmper og lever. »Et evangelium, som kommer i generelle vendinger uden at henvende sig til vort liv, vor kamp, vor angst, vor glæde, vore forhåbninger, vor desperation er dømt til at være uden virkninger. Derfor må vi gøre mere end blot gentage bibelske vendinger. Vi må anvende kraften i dette ord for den situation, som vi nødvendigvis lever i.« Sådan har Allan Boesak fra Sydafrika sagt. Det er ord, vi kan lære noget af. Altså: ikke bare gentage bibelske vendinger, men anvende kraften i Ordet - ind i vore aktuelle situationer. Det er evangeliets hensigt. Floskeltid Adventstiden er kommet. Jeg fristes til at sige den kirkelige floskeltid. For det bliver den meget, meget nemt. Alle gode og velmente ønsker om »fred«, »glæde«, og vendinger med disse ord, kan så alt for let blive tomme sprogblomster. Da kom den tanke: hvordan mon vor Herre oplever vor floskel-plabren? Træ...

En speciel aften i Betaniakirken (1976)

Det var ungdommen, som stod for en »Alles aften« med emnet »Giv os i dag . . .« tirsdag den 2. dec. Programmet var inspireret af og til fordel for indsamlingen »Flygtning 76«. Det viste sig, at netop dette program var kommet i de rigtige hænder hos ungdommen. Aftenen startede med, at der var tre, der sang »Hymn to Freedom«, og så blev der øst op af det righoldige stof med eksempler på flygtninge fra forskellige dele af verden. Vi så Bitsch-Larsens film, som handler om et eksperiment i Afrika med hjælp til selvhjælp. Kaffen serveredes med en bemærkning om, at den måske skulle være undgået netop sådan en aften. Der var udstilling og livlig salg af plakater o. a. materiale. Forud havde ungdommen været ude på Nørrebrogade og rasle med bøsserne, og alt i alt indkom der netto kr. 1.028,70. Ved andagten blev der fremdraget eksempler på flygtninge i Bibelen. Det var i al fald et emne, som havde engageret ungdommen, og det blev derfor en god aften.  Poul Poulsen. Bragt i Kristel...

Emil Larsen: Kan Stemningen holde?

Der er noget, vi kalder Julestemning. Og enhver af os ved, at denne Stemning er forskellig fra alle andre Stemninger. Og det er ikke bare, fordi den faar os til at tænke paa straalende Julelys og Gran, paa tindrende Barneøjne, Kirkegang og Salmesang, Gaver og Sne, Barndomsminder og alt dette. Men Julestemningen ligger dybere, den ligger nede i de Sindets Dybder, hvor det guddommelige rører sig. Til andre Tider af Aaret kan man maaske holde sig det fra Livet, men naar Jul er nær, saa er der en usynlig Magt, der fører os ned til Sindets dybe Skakter, hvor Gudslængselen bor, og hvor vi alle længes efter at se Paradis opladt paany. Blive Børn, der hører Guds Stemme, der lytter til Englebud og himmelske Sange. Og naar vi indstilles paa den Bølgelængde, saa kommer vi i Julestemning. Og Julestemningens dybeste Tone er Offerglæden. Og den Glæde er i Pagt med Guds Kærlighed. Mennesker, som ikke til daglig røres af andres Nød, giver gladelig til ti forskellige Juleindsamlinger. Og andre, d...

Karna Bræstrup: Kender du en?

Hvert år i november fyldes jeg med en stille, rislende glæde. Sådan har det været siden jeg var lille. De første år var det nu nok mest julegaverne, som gav anledning til glæden. Jeg holder meget af at pynte op og julen giver jo én den bedste anledning på hele året til lige netop det. Jeg elsker hyggen i en lun stue, en mørk aften. Sådan var det også da jeg var barn. Men med tiden gik det selvfølgelig op for mig, hvad det var for en »julegave«, der er den egentlige årsag til glæden. Alligevel er det sådan, at jeg og resten af den danske befolkning hvert år på denne tid gribes af en ubetvingelig trang til at hygge sig, pynte op og bruge penge. Overalt bliver vi i adventstiden bombarderet med reklameslogans, som alle går på et eller flere af emnerne: Hygge, mad og gaver. Desværre er det vist de færreste, som skænker Maria, Betlehem, stalden og Jesus mange tanker mens de jager rundt for at nå det hele. Jeg har oplevet, at jeg længe inden juleaften kunne være godt træt af det hel...

Charlotte Nyberg: En forberedelse til fødsel og genkomst

Advent, Mark. 13:33-37 Med adventstiden indledes et nyt kirkeår. I denne tid forbereder vi Jesu komme - ikke blot hans fødsel i julen, men også Jesu genkomst. Derfor er adventstiden ikke i kirkelig forstand en hyggelig før-julefest. Fra gammel tid har advent den lilla bodsfarve og den alvorlige tone fælles med påskens forberedelsestid - fasten. Adventstiden er til selvransagelse -både som kristen og som kirke. Vi skal bruge tiden til at se vort liv i lyset af Jesu genkomst. Jesus forberedte sine disciple på, at han ville komme tilbage, sådan som han forberedte dem på, at han skulle forlade dem. Han fortalte om kommende trængsler og forfølgelser, om frafald og falske profeter. I det hele taget blev det ikke skjult for dem, at det ville blive svært både at være til og at være kristen. Alligevel må de ikke give op - men holde ud, Jesus kommer! Jesus fortæller dem en lignelse om husherren, der drager udenlands og i sit fravær overdrager huset til sine tjenere. Alle fik opgaver og...

Julebrev fra Jette og Anders i Kapanga (1989)

Her er en hilsen fra os i Kapanga for at ønske jer en rigtig glædelig jul og et velsignet nytår. Her har vi det begge godt, sunde og raske, så hvad kan vi ønske os mere. Det skulle lige være at kunne holde jul hjemme hos familien. Det har vi tænkt os at gøre, idet vi lukker øjnene og betaler billetterne med et smil! Kapanga, 25. november 1989. Anders bygger klinikker Anders arbejder som sagt for ISROS, som er et byggeprojekt fra USA. Han skal bygge og istandsætte 13 klinikker og dele af hospitalet her i Kapanga. Begyndelsen til de nye klinikker. Niels French havde allerede bygget en del, da vi kom, og Anders er fortsat, hvor han slap. Arbejdet går godt, det kniber dog for afdelingen i Lubumbashi at sørge for forsyning af materialer, dem, de sendte sidst, er sluppet op. Dette betyder, at tingene ikke altid glider helt, som de skulle. Men i det store og hele går det godt. De fem første klinikker er færdige og der er gjort indledende øvelser til opstart på tre nye. Det vil...

Pastor Ejler Sørensen

Pastor Ejler Sørensen døde den 24. november 1976 i en alder af 91 år i Sønderborg.  Den sidste tid var han plaget af sygdom, men mange af os husker ham som den, der utrættelig tog del i kirkens liv, under årskonferencer og præstemøder. Sin høje alder til trods, var han hele sit liv aktiv i tjenesten.  Da han bosatte sig i Sønderborg, kom han til at øve en gerning indenfor folkekirken, i bibel timer og andet. Han var en meget afholdt prædikant. Pastor Ejler Sørensen blev optaget i konferencen i 1912 og pensioneredes i 1956 efter at have tjent i flere af vore menigheder. Læs også : Fødselsdagsportræt af Ejler Sørensen (85) Under stor deltagelse blev pastor Sørensen bisat fra Christianskirken i Sønderborg, hvor pastor Erik Kyst talte meget smukt over ham, og kirkens sognepræst forrettede jordpåkastelsen. Foruden pastor Kyst deltog også pastor Poul Rasmussen og Knut Bjarne Jørgensen. Vi takker Gud for den tjeneste, pastor Sørensen fik nåde til at udrette for vor ...

Mogens Bjerno på besøg i Rønne (1976)

I ugen den 15.-21. november 1976 havde vi her i Rønne en møderække med Mogens Bjemo, Strandby. De to af aftenerne var vi i vores lille kirke i Allinge, resten af ugen var vi i Rønne. Det var en dejlig uge, hvor vi fik budskabet forkyndt, så det var til gavn og glæde for os alle sammen. Lørdag aften havde vi »Drop in Café«, hvor vi sang sammen, og der blev aflagt vidnesbyrd. Mogens Bjerno holdt en bibeltime, hvor han gennemgik emnet »Frelsens vished«. Til sidst sang vi igen. Det var en uge, som er kommet til at betyde meget for mig selv, og jeg tror også, at de andre har fået meget ud af den uge.   Susanne. »Der stod i mit hjerte så streng en strid, ak, Verden blænded mit øje«, men så tog jeg til møderække i Rønne i tro på, at Jesus ville hjælpe mig. Og det gjorde han sådan: »Men Jesus kaldte på samme tid og vinked min sjæl mod det høje«. Så løstes det problem, jeg stred med, fordi jeg lod Jesus hjælpe mig sådan at »Da følte jeg midt i den strid, jeg stred: De evige arm...

Betaniakirkens første 25 år

FESTSKRIFTET BETANIAKIRKEN 1892-1917 Ved N. P. Nielsen Indledning og forhistorie MED oprigtig Tak til Gud og hans Venner udsendes dette lille Festskrift i Anledning af, at Betaniakirken, Møllegade 7 i København for 25 Aar siden blev bygget og indviet, og fordi den siden har været et godt Hjem for Metodistmenigheden paa Nørrebro. Vi haaber, at Festskriftet ved at bringe et lille Pust fra svundne Dages Kampe og Sejre maa glæde og inspirere alle Kirkens Venner, unge som ældre og hjælpe dem til endnu større Sejre i Fremtiden. De svundne Arbejdsaar fortæller, at Herren ogsaa paa Nørrebro har benyttet Metodistkirken til sin Sags Fremme, og meget tyder paa, at han fremdeles vil bruge den herude og muligvis til endnu større og mere gennemgribende Ting. I de 25 Aar har Menigheden mange Gange staaet som en ung drømmende Helt, der støttet til de smaa vundne Sejre planlagde og profeterede om de store Sejre, Fremtiden skulde blive vidne til. — Gid den altid maa planlægge i Tillid ti...