Niels Mann: Lyset sejrede

Lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh. 1,5).

Dette kendte vers havde i den gamle oversættelse formen »og mørket begreb det ikke«.

I den nye har det fået versionen »og mørket fik ikke bugt med det«.

Denne sidste form forekommer sikkert os alle at være langt stærkere. I den gamle oversættelse er det, som om man blot finder det negative i sagen:

»Mørket begreb det ikke«, og det havde mørket affundet sig med, og sagen var dermed færdig. Der var ikke videre at foretage.

Men i den nye form aner man, at der har stået en voldsom kamp imellem de to magter: lyset og mørket. Men det var umuligt for mørket at få bugt med lyset, hvor megen kraft og snille mørket end anvendte i kampen.

Mørket fik ikke bugt med lyset.
Her er julen.

Lyset kom, og det måtte komme til en voldsom kamp imellem de to største magter. Denne kamp begyndte i realiteten julenat, selv om den da var i sin allerspædeste vorden.

Men da Jesus Kristus var bleven mand og trådte frem og viste sig for menneskene med sit revolutionerende program, fortalte, hvem han var, og hvad han ville, tilspidsedes kampen, til den nåede det endelige punkt, hvor den måtte føres til: Golgata.

Det var ikke en kamp imellem Jesus og farisæerne, eller mellem Jesus og Pilatus, men imellem lyset og mørket.

Mørket fik ikke bugt med lyset.

★

Men mørket synes alligevel at være den stærkeste, langt den stærkeste magt i tiden. Hvilke forfærdende kræfter, mørkets magt dog udløser, og hvor den spiller op med mennesker!

Men vi har fremdeles lov til at hævde, at mørket har ikke fået og aldrig vil få bugt med lyset. Lyset er ubesejret. Det ses jo dog — Gud ske lov — hver gang, Gud sejrer i et menneske.

At de mange, mange mennesker så ikke vil lukke op for lyset, men hellere være i pagt med mørket, er jo aldeles intet bevis for, at mørket har fået bugt med lyset.

Man ville lige så vel kunne påstå, at natten engang ville få bugt med dagen og mørket ruge over os i 24 timer i døgnet.

Gud være lovet, at lyset fra det høje har besøgt os, og mørket skal ikke få bugt med det. Nu står vi igen foran den store højtid, der påny fortæller os om, at den er kommen »med solhverv for hjerterne bange«.

Måtte vi da rigtig kunne glæde os i lyset, og holde lysets fest med glæde.

N. M.

Bragt i Jerusalemskirkens Maanedsblad, December 1950