Flere hundrede hørte israelsk sang og musik

De to israelske folkloresangere

Frederikshavn Avis, torsdag den 26. nov. 1970

Sjældent eller aldrig har der lydt så megen sang og musik på en dag, som tilfældet var i Strandby,
hvor man i går havde besøg af to israelske folkloresangere under ledsagelse af direktør Joseph Shany fra den israelske stats turistbureau i København.

Dagen begyndte på Strandby skole, hvor skoleinspektør Hans Henrik Frey bød velkommen med over to hundrede af de største skoleelever som baggrund, og at denne anledning var noget mere end en almindelig geografitime, kunne tydelig spores i elevernes spontane bifald, når Rachel Sima og Andre Zweig sang nogle af deres lands smukke sange.

Eftermiddagen blev tilbragt sammen med beboerne på Strandgården, hvor lederen, fru Eriksen havde sørget for et ægte dansk traktement, før også her en afdeling sang og musik begejstrede beboerne, som direktør Shany i en kort tale benævnte som »Den gyldne alders klub«. Der blev også tid til en kort rundgang på hjemmet, hvis hele indretning og gode pleje af de ældre vandt stor beundring hos israelerne.

Endelig var der en stor sang- og musikaften i Strandby Metodistkirke, hvor pastor Hans Karlsen kunne byde velkommen til en meget stor forsamling. Efter en fællessalme fik direktør Joseph Shany ordet og fortalte levende og interessant om sit land og folk — og ikke mindst om folkene, der omgiver landet Israel.

Det gik som en rød tråd gennem hele hans tale, at israeleren som helhed er meget stolt af sit land, der er genstand for hele hans kærlighed, en nationalfølelse, som direktør Shany sporede derhen, at man der ikke havde fået serveret landet på et sølvfad, men hver eneste tomme var købt for penge, sved og blod.

Da israelerne kom til landet, lå det ørkenlignende hen, men ved forenede kræfter — og ikke mindst den oplæring israelerne har fået gennem de mange års adspredelse, er det lykkedes at gøre landet så givtigt, at man ikke blot er selvforsynende med mange levnedsmidler og andet, men der er også mulighed for at exportere.

Direktør Shany sagde, at turismen var en vigtig indtægtskilde for Israel, men den er også en kilde til det, verden mest af alt behøver — sameksistens og fællesskab med andre mennesker. Hr. Shany henviste til, at for eks. Moshe Dayan havde udtalt, at der ville være større udsigter til en varig fred, hvis landene i Mellemøsten vil tillade, som Israel gør det, at folk fra deres egne såvel som andre lande, frit burde passere grænserne både til og fra Israel og de omkringliggende arabiske stater.

Direktør Shany udtalte sin store taknemlighed til dem, der også her fra Strandby havde været med til at redde jødiske liv under den sidste verdenskrig.

— Det var ikke blot en venlig gestus, sagde direktør Shany, det var simpelt hen det kristne sindelag, der her blev lagt for dagen, og som for altid bør erindres, som der er skrevet historie om det i Israel. Ligeledes takkede direktør Shany de mange hjem, der så venligt tog imod den gruppe israelske folkedansere, der i sommer besøgte Strandby.

Som afslutning udtalte direktør Shany, at der var pålagt ham den opgave fra det israelske turistministerium at tildele pastor Hans Karlsen »Den evige stads Medalje«, en anerkendelse for særlig indsats for israelsk sameksistens, som her i Danmark kun er uddelt til fire eller fem personer tidligere.

Så var tidspunktet kommet, da det var sangen og musikken, det drejede sig om, og det skal siges, at Rachel Sima og Andre Zweig endnu engang begejstrede de mange tilhørere, der fyldte kirken. Deres program var meget smukt og spændte meget vidt, idet der var sange af bibelsk tilsnit, ligesom det mere folkesangsprægede var med.

Det er for øvrigt bemærkelsesværdigt, hvordan det er freden og kærligheden, som hele tiden går igen i alle sange, der for det meste ikke har en svær tekst, men er skrevet med små, understregende linjer, der virkelig formår at slå det fast, de er skrevet for.

Både Rachel Sima såvel som Andre Zweig udtalte sin glæde over at være i Strandby, hvor de for første gang i hele deres liv havde sunget i en kirke.

— I begyndelsen virkede det lidt underligt på os, udtalte de efter koncerten, at man ikke gav bifald, som det ellers er almindeligt, når der synges og spilles. På den anden side følte vi, at øjnenes bifald og i det hele taget den atmosfære, der så helt fyldte Strandbys smukke gudshus — har givet os langt mere end et publikum, der jubler og fløjter.

Vi er meget taknemlige, fordi vi fik mulighed for at besøge Strandby Metodistkirke og ikke mindst den venlige befolkning her, hvis følelser for både os og andre sikkert ikke er udsprunget blot af nysgerrighed. Vi vil meget gerne komme igen — Shalom!

Aftenen sluttede med, at pastor Hans Karlsen takkede for godt fremmøde samt udtalte, at hvis nogle ville give en frivillig gave, var der lejlighed til det ved udgangen. Overskuddet, der blev lidt over 400 kroner, skal, efter israelernes ønske, gå til hjælp for de katastroferamte i Pakistan.

Bragt i Metodistkirkens Ugeblad, Kristelig Talsmand, 30. december 1970