Det regner så godt som hver dag og i kaskader, og det er netop heldigt, idet vi for tiden har vrøvl med vores vandpumpe. Vi havde intet vand i rørene i hele sidste uge, og da pumpen endelig blev repareret, varede det kun en enkelt dag, så var den i stykker igen.
Så har vi klaret os med det regnvand, vi kunne opsamle. Det kan jo gå i en privat husholdning, men arbejdet på hospitalet besværliggøres meget, specielt er det vanskeligt med operationerne, hvortil behøves meget vand.
I denne tid ser vi ikke solen hver dag, hvilket jo betyder at temperaturen er dalet behageligt — vi har nu sjældent over 30 gr. celcius om dagen. Til gengæld er mosquitoernes tid inde, og slangerne kommer nær til husene — forleden morgen fandt vi en Pythonslange, såkaldt kvælerslange, i dr. Thompsons hønsehus — den blev dræbt af fire af vore nigerianske hjælpere, som siden spiste kødet, der siges at være velsmagende.
Den var 9 fod lang og tyk som en normal arm, så den kunne nok være farlig, ihvertfald for et barn. Vi har de sidste 2-3 måneder haft mange patienter indlagt med slangebid, især af den meget giftige Viper, hvis gift forårsager blødninger i vævene, og de dødsfald, vi har haft, skyldtes blødninger i vitale organer, fortrinsvis i hjernen.
Det er især folk tilhørende Fulanistammen, vi har haft indlagt. De driver store hjorder af kvæg fra sted til sted og vandrer med deres ubeskyttede nøgne fødder i uvejsomt terræn, hvor slangerne holder til. løvrigt er patienttallet gået noget ned såvel i hospitalet som i ambulatoriet, og da vi tillige kan holde en pause i undervisningen, idet studenterne, som vi kalder de elever — alle mandlige — der går på vores dispensorskole, har ferie i denne måned, har vi fået tid til andre ting.
Vi har f. eks. undersøgt alle skolebørnene i Bam-burskolen, og jeg har sammen med dr. Chuck Arnett besøgt de fleste af vore polikliniker og også tilset spedalskhedsklinikerne. De 5 af vore 9 polikliniker ligger syd for floden Benue.
Landskabet her er meget forskelligt fra egnen omkring Bambur, som jo ligger i et sumpdistrikt. Vi besøgte bl. a. missionsstationerne i Lankaviri, Zinna og Cassa. Gene West-ley — the field secretary for vores distrikt — boede i Lankaviri. Han og familien er nu i USA på 1 års ferie.
I Zinna bor et nyt missionspar, som er ankommet for et par måneder siden fra USA, Mc. Quillens.
Cassa var den sidste station, og her besøgte vi den gamle præst Walt Eberle med familie — de 3 ældste børn var hjemme på ferie fra Hillcrestskolen i Jos. Familien har været missionærer i mange år herude, har også en tid boet i Bambur.
Temperaturen er behagelig syd for floden, det blæser lidt mere, og landskabet er overordentligt smukt. Cassa ligger i en meget bred dal omgivet af bjerge med vegetation helt til toppen, er nærmest en lille landsby bestående af de små, runde hytter med stråtag. Her er grønt og frodigt, og markerne ser helt godt ud. Fortrinsvis dyrker man Yams og Cassava, begge rodfrugter. Desuden hirse, majs og jordnødder.
Folkene hører til Mumuyastammen, de siges at være meget arbejdsomme.
Den sidste dag havde vi et par timer fri og besøgte da nogle små landsbyer i en anden dal, også isoleret beliggende, men landroweren klarede da de mange vandløb. Walt Eberle viste os her den første lille kirke, et lille stråtækt hus, hvor de ca. 30 kristne plejede at komme til gudstjeneste.
Turen varede ialt 4 dage, den var nok anstrengende, men vi nåede, hvad vi skulle, og for mig var det en stor oplevelse, dels at se en helt anden natur, dels at møde de forskellige missionærer og høre om deres virke. Jeg fik taget en række billeder, som jeg håber bliver gode nok til at vise frem.
For 14 dage siden rejste dr. Chuck med familie til USA for 1 år — en del af tiden vil han bruge til at lære noget mere kirurgi, idet han formentlig vender tilbage hertil. Et andet lægeægtepar skulle komme senere på efteråret, hvis de får deres visa i orden.
Selv har jeg planlagt at rejse hjem i slutningen af september. Jeg vil da sætte mig i forbindelse med Dem, såsnart jeg er hjemme.
Hermed sender jeg Dem de venligste hilsner og beder Dem hilse i Missionsrådet.
Clara Bøcher.
Bragt i Kristelig Talsmand, 28. august 1970
Ingen kommentarer:
Send en kommentar