Metodisthistorisk Selskab

Af Chr. Nielsen Pastor H. Hansen var som klippet og skåret til arbejdet paa denne Egn. Han talte kraftigt imod Synden, men kunde jo ogsaa vise Synderen hen til den Frelser, som han personlig havde lært at kende. Forskellige baade alvorlige og fornøjelige Træk fortælles fra hans Virksomhed. Det hændte saaledes en Gang, at han talte i „Engen“s Lade. En gammel Sukker-Fustage blev benyttet som Talerstol; midt under Talen gik Bunden ud og Præsten forsvandt ned i Fustagen. Da han atter havde faaet sig samlet op, sagde han: „Vel gik jeg den Vej; men Døren staar aaben for jer“, (han havde talt over Ordet: Se jeg stiller for dig en aaben Dør).  Hvorsomhelst han kom i Frederikshavn og Bangsbostrand og adskillige Steder i Egnen Syd og Vest for Frederikshavn og ikke mindst i det store Elling Sogn (hvortil Strandby hører) Nord for Byen — overalt var der Mennesker, der tog imod Vidnesbyrdet og begyndte et nyt Liv. Foruden Niels Tvilling og Hustru, der som ovenfor bemærket, var blandt de ...

Af Harald Jacobsen I maj måned 1937 afsluttede jeg min uddannelse på vor teologiske skole »Øverås« i Göteborg. Ved årskonferencen samme år i Holbæk, blev jeg ansat som forstander for Strandby-Jerup menighed, og tiltrådte den 1. august. Jeg blev således den tredie præst ved menigheden, som var blevet selvstændigt pastorat 1928. Jeg havde dog besøgt menigheden et par gange forud. I januar 1934 blev jeg udsendt af kirken, for gennem praktisk arbejde at få mit kald som præst, bekræftet - og kirken samtidigt kunne vurdere mine evner i så henseende. Strandby I 1933/34 havde Strandby menighed oplevet en rig åndelig tid med vækkelse, som havde til følge, at menighedens medlemstal blev fordoblet. Det blev for mig en åndelig berigende tid, at omgås mennesker, der havde oplevet frelsen i Jesus Kristus. Gik man en aftentur i byen, lød der lovsang fra alle hjem - og især sangen: »Så skal det mit alvor da være, at gøre hvad Herren han vil«.  Jeg måtte her lægge pennen og synge s...

Af Steen A. Larsen, 1988 Den første start på metodismen i Strandby tog sin begyndelse på gården »Engen« i Elling den 1. december 1876, hvor sognefoged Otto Jensen boede. Fra Hjørring havde man indbudt pastor H. Hansen til at afholde et par møder. Folk fra by og land blev indbudt, og der kom så mange, at den store stue på gården blev fyldt sådan op, at da pastor Hansen kom, kunne han kun komme til forstuen, hvorfra han så talte til forsamlingen. Ved dette første møde hos sognefogeden i Elling var der en ung stout fisker fra Strandby tilstede. Hans navn var Niels Tvilling, og han bad efter mødet pastor Hansen komme til Strandby og tale i sit hus, hvilket allerede blev imødekommet dagen efter, den 2. december 1876. Det første møde var et afholdsmøde, og inden længe fik afholdssagen sådan indgang i Strandby, at så godt som alle fiskerne blev afholdsfolk. I december 1876 begyndte man med søndagsskole i Strandby, og dette arbejde tegnede ualmindeligt godt; men desværre mente skolel...

Af Ole Olesen, 1988 Året 1928 blev i høj grad skelsættende for Metodistkirkens medlemmer og venner, som var bosiddende nord for Frederikshavn, nærmere betegnet Strandby i Elling sogn, samt Jerup og Bollehede. Indtil den 26. august 1928 var hele den del af Vendsyssel, hvad Metodistkirkens medlemmer angår, en del af menigheden i Frederikshavn. Der havde åbenbart i længere tid været et fremherskende ønske blandt den del af menighedens medlemmer om at blive udskilt som selvstændig menighed. Den endelige beslutning herom blev taget ved årskonferencen i 1928. Det faldt i min lykkelige lod at blive den af den daværende præstestand, hvis navn på ansættelseslisten blev knyttet til denne nye menighed. Menigheden betegnedes de første år som Strandby-Jerup Metodistmenighed. Det var sikkert en særdeles naturlig betegnelse, da en ikke ringe del af menighedens virke faldt i Jerup og Bollehede og en ikke uvæsentlig del af menighedens medlemmer boede i dette område. I Strandby havde menighe...

Under dette tema samledes omkr. 200 mennesker fra folkekirkelige og frikirkelige menigheder, organisationer og enkeltpersoner til konference i Holstebro fra 5. - 8. august. Sigtet med denne konference var forberedelse til de danske kirkedage, der skal afholdes næste sommer, og hvor man tilsigter at samle kristne i Danmark til en fri og åben meningsudveksling. Gennem forberedelseskonferencen ønskede man så tilkendegivet en nærmere præcisering af de problemer og opgaver, som kristne står over for i vor tid, og som så nærmere kunne blive behandlet ved de kommende kirkedage. Helhedsindtrykket af denne konference var, at der virkelig er vilje til at lytte til hinanden og til at forstå hinanden. Det var en stor oplevelse at være med, og jeg tror — og det, synes jeg, blev stadfæstet ved denne konference — at vi som kirke og ikke mindst frikirke har et vægtigt bidrag at yde til en fælles indsats i de brydninger, der i dag finder sted i kirkens møde med verden. Konferencen indledtes m...

Den 3. august lød der et sensationslystent interview-udbrud i radioavisen »Religionskrig på Bornholm«. Det er ikke første gang, man har brugt sådanne ord i radio og presse om Evangelisk Alliances arbejde på Bornholm. I 1967 skete det også, og baggrunden var den samme denne gang. EVANGELISK ALLIANCE I RØNNE  Arbejdet her har sikkert gået i bølgegang som mange andre steder. Men det var i pastor Ejner Kysts tid, at det begyndte at komme ind i faste rammer, og flere samfund begyndte at finde sammen. Udviklingen har gået der hen, at man i bedeugen i januar afslutter med nadvergudstjeneste i Folkekirken, og her har metodist- og baptistpræst deltaget i uddelingen. Valdemarsdag afholder man et stort friluftsmøde. For fem år siden enedes man efter mange og lange diskussioner om at arrangere seks sommergudstjenester på friluftsscenen, og dette er nu indgået som et fast led i sommerens mange aktiviteter i vor by. RELIGIONSKRIG Det hele begyndte med, at jeg blev ringet op af Baptist...