5.-11. okt. 1970
Tradition kan være en styrke for en kirke og dens arbejde. Bestemte former for arbejdet, som man har fundet er gode, og som har et positivt indhold, kan hjælpe til at give en fast kurs for arbejdet. Således er der næppe nogen kristen, der for alvor vil sige, at det ikke er en god tradition at holde gudstjeneste om søndagen.
Traditionen kan også være en belastning. Den kan binde metoder og arbejdsmåder, så tilpasningen til nye forhold og udviklingen i fremtiden hindres.
For mange mennesker forekommer søndagsskolen at være noget der skal foregå på en ganske bestemt måde.
Sandt er det, at søndagsskolen er blevet rig på traditioner og bestemte vedtagne arbejdsformer.
Som mennesker, der lever i et samfund, der i disse år oplever strukturændringer også indenfor kirken, som måske kan skabe bedre og mere funktionsduelige rammer for kirkens engagement i samfundet, er der måske anledning til at tage spørgsmålet op, om søndagsskolen i dag fungerer på en sådan måde, at den svarer til samfundets krav.
Hvad skal beholdes — hvad kan fornyes — hvad skal helt ændres? Man bør nok ikke beholde noget bare fordi »sådan har vi altid gjort«. Man bør heller ikke ændre noget bare fordi »det er gammelt«.
Søndagsskolens effektivitet bør nok først prøves dels med hensyn til den aktuelle situation og dels med hensyn til søndagsskolens målsætning.
DEN AKTUELLE SITUATION
er mange steder den, vi for 2-3 år siden anede, nemlig fem-dagsugen ville virke splittende for søndagsskolerne. Familierne er ikke hjemme om søndagen. Fritidshus m. m. bliver mere og mere almindeligt. Kan man holde søndagsskoler på de steder, hvor vort folk befinder sig? Eller kan man holde søndagsskole på en anden dag, når vore familier er hjemme?
Der findes stadig en gruppe mennesker, som betragter søndagen som Herrens dag. Disse vil gå til kirken om søndagen. Hvornår skal søndagsskolen holdes for dem? Før eller efter gudstjenesten eller samtidig med gudstjenesten?
Spørgsmålet om medarbejdere i søndagsskolen er også aktuelt. Ofte er det de samme mennesker, der går igen som Tordenskjolds soldater fra den ene arbejdsgren til den anden. Nogle vil gerne med familien ud om søndagen, og de andre aftener er optaget af andet arbejde. Andre hører til den gruppe, der er hjemme om søndagen.
Problemet er aktuelt og akut. Findes der nogen vej frem? Der findes en vej frem, men vi må appellere til vort folk om at være vågne over for deres søndagsskoles problemer. Det må nemlig være helt klart for den kristne menighed i vor tid, vi behøver nu mere end nogensinde før være opmærksomme på børnenes religiøse udvikling, at den kan foregå naturligt og sundt. Kan vi give dem erfaringer, oplevelser, fællesskab og undervisning, som fremmer kærligheden til Gud og evangeliet? Dette giver os anledning til at se på spørgsmålet om
SØNDAGSSKOLENS MÅLSÆTNING
De nordiske søndagsskolers tekstudvalg har formet følgende målsætning for deres arbejde:
Med det samme understreges det, ordet er det bærende, for det vi vil. Naturligvis må barnet vide en del om bibelen, dens historie, dens indhold og dens betydning for os som mennesker. Alt dette hører med, men læg mærke til formuleringen »i Guds ord«.
Det understreger for mig, at der må være tale om en personlig oplevelse og tilegnelse af stoffet, man må komme ind i hele den verden, som Ordet repræsenterer.
»give kundskab om kristen tro«. Det er vigtigt, at søndagsskolens undervisning og forkyndelse tager sigte på at øve og praktisere troens liv. Dette sker frem for alt gennem andagter og bøn, som er afpasset efter barnets modenhed og evne til at tage imod. Hvordan virker troen hos andre mennesker i bibelen og i vor tid? Eksemplet og vidnesbyrdet har en naturlig plads.
»give kundskab om kristent liv«. Den virkelige kundskab om, hvad kristent liv er, får man bedst ved at forsøge at leve det. Søndagsskolen må derfor hjælpe sine elever, så de selv kan nå frem til dette. Her kommer det kristne livs etiske og moralske konsekvenser ind i billedet. Kærligheden til næsten. Missionen. Tjenesten o.s.v.
»Derigennem vil søndagsskolen give sine elever hjælp til at nå frem til en personlig tro på Kristus«. Den personlige tro indfinder sig på forskellig tid og på forskellige måder hos os mennesker, alt efter modenhed o.a. Vi skal i søndagsskolen give en hjælp ved undervisning, forkyndelse, fællesskab o.s.v. så grunden for den personlige tilegnelse af troen bliver lagt. Et roligt, trygt, positivt og glad miljø giver barnet de bedste forudsætninger for at modnes harmonisk.
Bragt i Kristelig Talsmand 2. oktober 1970
Tradition kan være en styrke for en kirke og dens arbejde. Bestemte former for arbejdet, som man har fundet er gode, og som har et positivt indhold, kan hjælpe til at give en fast kurs for arbejdet. Således er der næppe nogen kristen, der for alvor vil sige, at det ikke er en god tradition at holde gudstjeneste om søndagen.
Traditionen kan også være en belastning. Den kan binde metoder og arbejdsmåder, så tilpasningen til nye forhold og udviklingen i fremtiden hindres.
For mange mennesker forekommer søndagsskolen at være noget der skal foregå på en ganske bestemt måde.
Sandt er det, at søndagsskolen er blevet rig på traditioner og bestemte vedtagne arbejdsformer.
Som mennesker, der lever i et samfund, der i disse år oplever strukturændringer også indenfor kirken, som måske kan skabe bedre og mere funktionsduelige rammer for kirkens engagement i samfundet, er der måske anledning til at tage spørgsmålet op, om søndagsskolen i dag fungerer på en sådan måde, at den svarer til samfundets krav.
Hvad skal beholdes — hvad kan fornyes — hvad skal helt ændres? Man bør nok ikke beholde noget bare fordi »sådan har vi altid gjort«. Man bør heller ikke ændre noget bare fordi »det er gammelt«.
Søndagsskolens effektivitet bør nok først prøves dels med hensyn til den aktuelle situation og dels med hensyn til søndagsskolens målsætning.
DEN AKTUELLE SITUATION
er mange steder den, vi for 2-3 år siden anede, nemlig fem-dagsugen ville virke splittende for søndagsskolerne. Familierne er ikke hjemme om søndagen. Fritidshus m. m. bliver mere og mere almindeligt. Kan man holde søndagsskoler på de steder, hvor vort folk befinder sig? Eller kan man holde søndagsskole på en anden dag, når vore familier er hjemme?
Der findes stadig en gruppe mennesker, som betragter søndagen som Herrens dag. Disse vil gå til kirken om søndagen. Hvornår skal søndagsskolen holdes for dem? Før eller efter gudstjenesten eller samtidig med gudstjenesten?
Spørgsmålet om medarbejdere i søndagsskolen er også aktuelt. Ofte er det de samme mennesker, der går igen som Tordenskjolds soldater fra den ene arbejdsgren til den anden. Nogle vil gerne med familien ud om søndagen, og de andre aftener er optaget af andet arbejde. Andre hører til den gruppe, der er hjemme om søndagen.
Problemet er aktuelt og akut. Findes der nogen vej frem? Der findes en vej frem, men vi må appellere til vort folk om at være vågne over for deres søndagsskoles problemer. Det må nemlig være helt klart for den kristne menighed i vor tid, vi behøver nu mere end nogensinde før være opmærksomme på børnenes religiøse udvikling, at den kan foregå naturligt og sundt. Kan vi give dem erfaringer, oplevelser, fællesskab og undervisning, som fremmer kærligheden til Gud og evangeliet? Dette giver os anledning til at se på spørgsmålet om
SØNDAGSSKOLENS MÅLSÆTNING
De nordiske søndagsskolers tekstudvalg har formet følgende målsætning for deres arbejde:
Søndagsskolen har som sit mål at give kundskab i Guds ord og om kristen tro og kristent liv. Derigennem vil søndagsskolen give sine elever hjælp til at nå frem til en personlig tro på Kristus.Selv om dette ikke er en offentlig antaget målsætning, så forekommer det mig, at der her i få ord klart er udtalt, hvad søndagsskolen vil. Lad os se lidt nærmere på denne: »at give kundskab i Guds ord«.
Med det samme understreges det, ordet er det bærende, for det vi vil. Naturligvis må barnet vide en del om bibelen, dens historie, dens indhold og dens betydning for os som mennesker. Alt dette hører med, men læg mærke til formuleringen »i Guds ord«.
Det understreger for mig, at der må være tale om en personlig oplevelse og tilegnelse af stoffet, man må komme ind i hele den verden, som Ordet repræsenterer.
»give kundskab om kristen tro«. Det er vigtigt, at søndagsskolens undervisning og forkyndelse tager sigte på at øve og praktisere troens liv. Dette sker frem for alt gennem andagter og bøn, som er afpasset efter barnets modenhed og evne til at tage imod. Hvordan virker troen hos andre mennesker i bibelen og i vor tid? Eksemplet og vidnesbyrdet har en naturlig plads.
»give kundskab om kristent liv«. Den virkelige kundskab om, hvad kristent liv er, får man bedst ved at forsøge at leve det. Søndagsskolen må derfor hjælpe sine elever, så de selv kan nå frem til dette. Her kommer det kristne livs etiske og moralske konsekvenser ind i billedet. Kærligheden til næsten. Missionen. Tjenesten o.s.v.
»Derigennem vil søndagsskolen give sine elever hjælp til at nå frem til en personlig tro på Kristus«. Den personlige tro indfinder sig på forskellig tid og på forskellige måder hos os mennesker, alt efter modenhed o.a. Vi skal i søndagsskolen give en hjælp ved undervisning, forkyndelse, fællesskab o.s.v. så grunden for den personlige tilegnelse af troen bliver lagt. Et roligt, trygt, positivt og glad miljø giver barnet de bedste forudsætninger for at modnes harmonisk.
Bragt i Kristelig Talsmand 2. oktober 1970
Kommentarer
Send en kommentar