Et manifest fra centralkonferencen

Den netop afsluttede centralkonference besluttede at udsende et åndeligt manifest, en programerklæring, til samtlige menigheder i den nord-europæiske biskopsarea.

Manifestet er beregnet på oplæsning søndag den 11. oktober i forbindelse med gudstjenesterne. Metodistkirkens Ugeblad bringer det også her til sine læsere.

Vi har et helligt kald

Metodistkirkens Sentralkonferanse samlet i København, 24.-27.-9. hilser Nordens metodister med en takk for den forbønn som bar konferansens forhandlinger og avgjørelser.

Det sterke alvor av et feiles ansvar gjør at vi vender oss til den enkelte metodist, det medlem av vår kirke som søker å virkeliggjøre Charles Wesleys ord »Jeg har et hellig kali«.

Kanskje føler du bare byrden av kallets krav. Du har i troskap søkt å virkeliggjøre dine løfter som du ga Gud og kirken. Du kjenner mismotet over at du maktet så lite. Du møter utfordringen av en verden i forandring. Du lider under et tiltakende moralsk forfall i våre folk. Du ser en verden i nød. Så våger du kanskje ikke lenger å svare ja på Guds kall som møter deg på så mange måter.

I denne situasjon vil vi som en kirke i Norden bekjenne vår villighet til å bære hverandres byrder. Vi vil gå sammen inn i en erkjennelse av vår totale avhengighet av Guds kraft til Guds kall.

Gang på gang har den dype nød over ens egen fattigdom utløst en fornyelse i Guds kirke. Det er slik fordi Guds kraft rullendes i vår skrøpelighet. Vi møtes i en feiles bønn om et nytt liv i Ånden.

Enheten blant Nordens metodister baserer seg ikke bare på en kirkelig struktur, det er en Åndens enhet. Evangelisasjon og sosial innsats virkeliggjøres av en personlig overgivelse til den Gud som har gitt oss kjærlighetens offer. Vårt sterkeste argument mot moralsk forfall er å bekjenne oss til hellighet. Vi legger ikke fram noe arbeidsprogram, men minner om at metodisme er nådemiddelkristendom.

Kallet er ikke bare Guds krav, Kallet er Guds nåde til oss som skal være Guds medarbeidere i dag.

Vi tror at menighetens Herre har bruk for oss. I forandringens verden er Kristus den samme. Det finnes ingen ny situasjon hvor ikke han er med. Vi vil møte Guds kall i ydmyk takk. Vi vet at Guds kall til oppbrudd har nådd oss. Vår villighet til etterfølgelse vil føre oss inn i de muligheter, Gud gir oss.

Bragt i Kristelig Talsmand, 9. oktober 1970

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Læs mere

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

Læs mere

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...

Læs mere

Metodisthistorisk Selskab

Søg i denne blog