Gå videre til hovedindholdet

Et manifest fra centralkonferencen

Den netop afsluttede centralkonference besluttede at udsende et åndeligt manifest, en programerklæring, til samtlige menigheder i den nord-europæiske biskopsarea.

Manifestet er beregnet på oplæsning søndag den 11. oktober i forbindelse med gudstjenesterne. Metodistkirkens Ugeblad bringer det også her til sine læsere. 
Vi har et helligt kald
Metodistkirkens Sentralkonferanse samlet i København, 24.-27.-9. hilser Nordens metodister med en takk for den forbønn som bar konferansens forhandlinger og avgjørelser.

Det sterke alvor av et feiles ansvar gjør at vi vender oss til den enkelte metodist, det medlem av vår kirke som søker å virkeliggjøre Charles Wesleys ord »Jeg har et hellig kali«.

Kanskje føler du bare byrden av kallets krav. Du har i troskap søkt å virkeliggjøre dine løfter som du ga Gud og kirken. Du kjenner mismotet over at du maktet så lite. Du møter utfordringen av en verden i forandring. Du lider under et tiltakende moralsk forfall i våre folk. Du ser en verden i nød. Så våger du kanskje ikke lenger å svare ja på Guds kall som møter deg på så mange måter.

I denne situasjon vil vi som en kirke i Norden bekjenne vår villighet til å bære hverandres byrder. Vi vil gå sammen inn i en erkjennelse av vår totale avhengighet av Guds kraft til Guds kall.

Gang på gang har den dype nød over ens egen fattigdom utløst en fornyelse i Guds kirke. Det er slik fordi Guds kraft rullendes i vår skrøpelighet. Vi møtes i en feiles bønn om et nytt liv i Ånden.

Enheten blant Nordens metodister baserer seg ikke bare på en kirkelig struktur, det er en Åndens enhet. Evangelisasjon og sosial innsats virkeliggjøres av en personlig overgivelse til den Gud som har gitt oss kjærlighetens offer. Vårt sterkeste argument mot moralsk forfall er å bekjenne oss til hellighet. Vi legger ikke fram noe arbeidsprogram, men minner om at metodisme er nådemiddelkristendom.

Kallet er ikke bare Guds krav, Kallet er Guds nåde til oss som skal være Guds medarbeidere i dag.

Vi tror at menighetens Herre har bruk for oss. I forandringens verden er Kristus den samme. Det finnes ingen ny situasjon hvor ikke han er med. Vi vil møte Guds kall i ydmyk takk. Vi vet at Guds kall til oppbrudd har nådd oss. Vår villighet til etterfølgelse vil føre oss inn i de muligheter, Gud gir oss.
Bragt i Kristelig Talsmand, 9. oktober 1970

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...

Nekrolog: Tidligere missionær Maren Tirsgård (1984)

Det var med vemod, at vi, der har kendt Maren Tirsgård gennem mange år, modtog budskabet om, at hun var død den 12. oktober 1984, næsten 95 år gammel. Maren Tirsgård var et rigt begavet menneske med evner og kræfter ud over det almindelige, og disse gudgivne gaver blev brugt i et langt livs tjeneste. Kaldt af Gud: Lige fra barndomsårene havde Maren Tirsgård følt, at Gud kaldte på hende – og dette kald blev dybere og stærkere i de unge år. Men at skulle forlade hjem og familie – det var for meget for den unge Maren, og der gik derfor flere år, før hun kunne sige helt ja til Guds kald. Medvirkende hertil var ikke mindst et højskoleophold i 1914, hvor hun igennem pastor L. C. Larsens bibeltimer blev stærkt påvirket. Desuden indtraf der en begivenhed, som var en væsentlig årsag til, at den endelige beslutning blev taget. Agnes Bülow: I de år boede der i Vejle en ung sygeplejerske, Agnes Bülow (leder af Betaniaforeningens virksomhed i Vejle), som også gik med et kald til tjeneste. Hun blev ...