Gå videre til hovedindholdet

Et manifest fra centralkonferencen

Den netop afsluttede centralkonference besluttede at udsende et åndeligt manifest, en programerklæring, til samtlige menigheder i den nord-europæiske biskopsarea.

Manifestet er beregnet på oplæsning søndag den 11. oktober i forbindelse med gudstjenesterne. Metodistkirkens Ugeblad bringer det også her til sine læsere. 
Vi har et helligt kald
Metodistkirkens Sentralkonferanse samlet i København, 24.-27.-9. hilser Nordens metodister med en takk for den forbønn som bar konferansens forhandlinger og avgjørelser.

Det sterke alvor av et feiles ansvar gjør at vi vender oss til den enkelte metodist, det medlem av vår kirke som søker å virkeliggjøre Charles Wesleys ord »Jeg har et hellig kali«.

Kanskje føler du bare byrden av kallets krav. Du har i troskap søkt å virkeliggjøre dine løfter som du ga Gud og kirken. Du kjenner mismotet over at du maktet så lite. Du møter utfordringen av en verden i forandring. Du lider under et tiltakende moralsk forfall i våre folk. Du ser en verden i nød. Så våger du kanskje ikke lenger å svare ja på Guds kall som møter deg på så mange måter.

I denne situasjon vil vi som en kirke i Norden bekjenne vår villighet til å bære hverandres byrder. Vi vil gå sammen inn i en erkjennelse av vår totale avhengighet av Guds kraft til Guds kall.

Gang på gang har den dype nød over ens egen fattigdom utløst en fornyelse i Guds kirke. Det er slik fordi Guds kraft rullendes i vår skrøpelighet. Vi møtes i en feiles bønn om et nytt liv i Ånden.

Enheten blant Nordens metodister baserer seg ikke bare på en kirkelig struktur, det er en Åndens enhet. Evangelisasjon og sosial innsats virkeliggjøres av en personlig overgivelse til den Gud som har gitt oss kjærlighetens offer. Vårt sterkeste argument mot moralsk forfall er å bekjenne oss til hellighet. Vi legger ikke fram noe arbeidsprogram, men minner om at metodisme er nådemiddelkristendom.

Kallet er ikke bare Guds krav, Kallet er Guds nåde til oss som skal være Guds medarbeidere i dag.

Vi tror at menighetens Herre har bruk for oss. I forandringens verden er Kristus den samme. Det finnes ingen ny situasjon hvor ikke han er med. Vi vil møte Guds kall i ydmyk takk. Vi vet at Guds kall til oppbrudd har nådd oss. Vår villighet til etterfølgelse vil føre oss inn i de muligheter, Gud gir oss.
Bragt i Kristelig Talsmand, 9. oktober 1970

Etiketter

Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...
Send en kommentar
Læs mere

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...
Send en kommentar
Læs mere

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...
Send en kommentar
Læs mere