Gå videre til hovedindholdet

Jerusalemskirkens kryptlokaler genindvies (1970)

I de senere år er Jerusalemskirkens kryptlokaler delvis ombygget og moderniseret.

I afvigte sommer har ungdommens store sal oven over kirken nu også fået sit udseende fuldstændig forandret.

Torsdag den 3. september genindviedes den med et meget festligt program. Jeg kan ikke komme med en nøjere beskrivelse af den nye sal, men jeg kan sige, at der er ikke en ting fra det afhøvlede gulv til det forsænkede loft og væggene rundt, stole, borde ect. uden det er nyt eller været under behandling på en eller anden måde. Og det var et meget festligt syn at se salen den 3. september og med hver eneste siddeplads besat.

Formanden, Mogens Hønnicke, bød velkommen og ledede aftenen på en særdeles god måde.

Og programmet var meget afvekslende: Korte taler af forhenværende formænd samt af pastor Kyst, beat musik af god kvalitet, ungdomskoret, som sædvanlig i fin form, Hans Mølbæks fortræffelige farvelysbilleder fra arbejdet sommeren igennem, fornøjelig festsang af Gitte Tvilling.

Tak til de mange, der har taget et nap med i sliddet — og en særlig tak med alle tiders blomsterkurv til Bent Fredsby, der har været primus motor i det hele.

Men programmets højdepunkt var landsformanden, forstander Erik Kristoffersens festtale:

Taleren begyndte med at nævne kirken som bærer af Guds ord, det menighedsdannende samfund, og Kristus, der er menighedens hoved og den grundvold, der skaber fasthed og stabilitet i de skiftende tider. Han talte om den søgende, individualistiske og rådvilde ungdom, som vi skal lære bedre at forstå og komme i møde med det, vi selv har fået af Gud.
»Få har som jer så gode lokaliteter for ungdomsarbejde. Det forpligter. Disse lokaler skal være som et værksted for indad- som udadgående arbejde«.
Pastor Kristoffersen sluttede med et citat fra kirkens største teologiske autoritet omkring 1800-tallet, Adam Clarke. (I Rev. Robert Newsteads album en måned før Clarkes død.):
»Hvis nogen vil sige: »Dr. Clarke! Er du ikke en snæversynet bigot?« ville jeg svare uden betænkning: »Nej, jeg er ikke, for jeg er ved Guds nåde en metodist«.    
N. M.

Bragt i Kristelig Talsmand, 25. september 1970

Etiketter

Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...
Send en kommentar
Læs mere

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...
Send en kommentar
Læs mere

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...
Send en kommentar
Læs mere