Gå videre til hovedindholdet

Jerusalemskirkens kryptlokaler genindvies (1970)

I de senere år er Jerusalemskirkens kryptlokaler delvis ombygget og moderniseret.

I afvigte sommer har ungdommens store sal oven over kirken nu også fået sit udseende fuldstændig forandret.

Torsdag den 3. september genindviedes den med et meget festligt program. Jeg kan ikke komme med en nøjere beskrivelse af den nye sal, men jeg kan sige, at der er ikke en ting fra det afhøvlede gulv til det forsænkede loft og væggene rundt, stole, borde ect. uden det er nyt eller været under behandling på en eller anden måde. Og det var et meget festligt syn at se salen den 3. september og med hver eneste siddeplads besat.

Formanden, Mogens Hønnicke, bød velkommen og ledede aftenen på en særdeles god måde.

Og programmet var meget afvekslende: Korte taler af forhenværende formænd samt af pastor Kyst, beat musik af god kvalitet, ungdomskoret, som sædvanlig i fin form, Hans Mølbæks fortræffelige farvelysbilleder fra arbejdet sommeren igennem, fornøjelig festsang af Gitte Tvilling.

Tak til de mange, der har taget et nap med i sliddet — og en særlig tak med alle tiders blomsterkurv til Bent Fredsby, der har været primus motor i det hele.

Men programmets højdepunkt var landsformanden, forstander Erik Kristoffersens festtale:

Taleren begyndte med at nævne kirken som bærer af Guds ord, det menighedsdannende samfund, og Kristus, der er menighedens hoved og den grundvold, der skaber fasthed og stabilitet i de skiftende tider. Han talte om den søgende, individualistiske og rådvilde ungdom, som vi skal lære bedre at forstå og komme i møde med det, vi selv har fået af Gud.
»Få har som jer så gode lokaliteter for ungdomsarbejde. Det forpligter. Disse lokaler skal være som et værksted for indad- som udadgående arbejde«.
Pastor Kristoffersen sluttede med et citat fra kirkens største teologiske autoritet omkring 1800-tallet, Adam Clarke. (I Rev. Robert Newsteads album en måned før Clarkes død.):
»Hvis nogen vil sige: »Dr. Clarke! Er du ikke en snæversynet bigot?« ville jeg svare uden betænkning: »Nej, jeg er ikke, for jeg er ved Guds nåde en metodist«.    
N. M.

Bragt i Kristelig Talsmand, 25. september 1970

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...