Gå videre til hovedindholdet

Mindeord: Pastor Ejner Kyst (1885-1970)

Pastor Ejner Kyst, Holbæk, blev kaldt hjem den 30. marts.

Han var lige rundet de 75, idet han var født den 23. marts 1895.

Han stammede fra Odense, hvor hans forældre havde deres gang i Set. Jakobs kirke. Her var der i hans tidlige ungdom en stærkt åndelig brydningstid, hvor også den unge Ejner blev stærkt grebet af Gud. Og han bestemte sig for at give sit liv til Gud og hans kirke.

Efter sine studieår på vor præsteskole, der dengang lå i Århus, blev han ansat i Rudkøbing. Vi var nabopræster, han og jeg, og delte meget godt sammen, som vi forøvrigt har gjort det livet igennem.

Senere betjente Ejner Kyst menighederne i Fåborg, Hjørring, Holbæk, Rønne, Esbjerg-Varde, Svendborg og for anden gang Holbæk.

I en lang årrække var han redaktør af Metodistkirkens Ugeblad. Han valgtes i 1947 og sluttede først, da han blev pensioneret i 1965. Han var en af dem, der tjente længst på denne post, og arbejdet var ham en glæde.

Pastor Kyst havde den store sorg i 1928 at miste sin hustru, fru Camilla Kyst, født Byskou, efter en lang og håbløs sygdomstid. Han stod tilbage med datteren Ellen og sønnen Erik, der begge var mindreårige. Det var en meget smertelig prøvelse for ham.

Ejner Kyst var en dygtig prædikant, stærk evangelisk i sin forkyndelse. Læs artiklen på forsiden af dette nummer, der er et udtog af en prædiken af ham for mange år siden.

Den er typisk for ham. Han var en omhyggelig menighedsforstander, der har været mange til åndelig hjælp. Som personlighed var han en vennesjæl og redelig mand. Stod det til ham, blev der aldrig strid.

Han var nærmest selvudslettende, havde slet ingen albuer. Et fromt sind var hans særkende. Han var en god ven og en trofast kollega.

Pastor Kyst giftede sig anden gang i 1932 med frk. Elna Klein, der blev hans børn en sjælden god mor og ham selv en trofast ven og medhjælper.

Ikke længe efter sin pension begyndte den svaghedsperiode for pastor Kyst, der stedse blev stærkere og førte ham ind i en dyb svækkelse, til døden kom som en barmhjertig ven.

Han udåndede på Elisabethsøstrenes hospital i Holbæk, og hans hustru har fortalt mig, at umiddelbart før han lukkede sine øjne, bad søster fadervor, og det syntes, som han i sin bevidstløse tilstand bad med, han bevægede i hvert tilfælde sine læber, og med denne, vor frelsers egen bøn, gik vor ven ind til sin Herres glæde.

Niels Mann

Bragt i Metodistkirkens Ugeblad, Kristelig Talsmand, 10. april 1970

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...