Gå videre til hovedindholdet

Mindeord: Pastor Ejner Kyst (1885-1970)

Pastor Ejner Kyst, Holbæk, blev kaldt hjem den 30. marts.

Han var lige rundet de 75, idet han var født den 23. marts 1895.

Han stammede fra Odense, hvor hans forældre havde deres gang i Set. Jakobs kirke. Her var der i hans tidlige ungdom en stærkt åndelig brydningstid, hvor også den unge Ejner blev stærkt grebet af Gud. Og han bestemte sig for at give sit liv til Gud og hans kirke.

Efter sine studieår på vor præsteskole, der dengang lå i Århus, blev han ansat i Rudkøbing. Vi var nabopræster, han og jeg, og delte meget godt sammen, som vi forøvrigt har gjort det livet igennem.

Senere betjente Ejner Kyst menighederne i Fåborg, Hjørring, Holbæk, Rønne, Esbjerg-Varde, Svendborg og for anden gang Holbæk.

I en lang årrække var han redaktør af Metodistkirkens Ugeblad. Han valgtes i 1947 og sluttede først, da han blev pensioneret i 1965. Han var en af dem, der tjente længst på denne post, og arbejdet var ham en glæde.

Pastor Kyst havde den store sorg i 1928 at miste sin hustru, fru Camilla Kyst, født Byskou, efter en lang og håbløs sygdomstid. Han stod tilbage med datteren Ellen og sønnen Erik, der begge var mindreårige. Det var en meget smertelig prøvelse for ham.

Ejner Kyst var en dygtig prædikant, stærk evangelisk i sin forkyndelse. Læs artiklen på forsiden af dette nummer, der er et udtog af en prædiken af ham for mange år siden.

Den er typisk for ham. Han var en omhyggelig menighedsforstander, der har været mange til åndelig hjælp. Som personlighed var han en vennesjæl og redelig mand. Stod det til ham, blev der aldrig strid.

Han var nærmest selvudslettende, havde slet ingen albuer. Et fromt sind var hans særkende. Han var en god ven og en trofast kollega.

Pastor Kyst giftede sig anden gang i 1932 med frk. Elna Klein, der blev hans børn en sjælden god mor og ham selv en trofast ven og medhjælper.

Ikke længe efter sin pension begyndte den svaghedsperiode for pastor Kyst, der stedse blev stærkere og førte ham ind i en dyb svækkelse, til døden kom som en barmhjertig ven.

Han udåndede på Elisabethsøstrenes hospital i Holbæk, og hans hustru har fortalt mig, at umiddelbart før han lukkede sine øjne, bad søster fadervor, og det syntes, som han i sin bevidstløse tilstand bad med, han bevægede i hvert tilfælde sine læber, og med denne, vor frelsers egen bøn, gik vor ven ind til sin Herres glæde.

Niels Mann

Bragt i Metodistkirkens Ugeblad, Kristelig Talsmand, 10. april 1970

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Helsingør Menighed

Helsingør, ejendommen med menighedens kirkesal St. Annagade 77 Af Poul Fredsby, 1980 Jeg er blevet bedt om at fortælle historien om menigheden i Helsingør. Det er en historie om en menighed, hvis begyndelse og levevis var vidt forskellig fra alle vore andre menigheder. Om bedre eller dårligere, men anderledes, helt anderledes. Jeg fik et meget stærkt indtryk af denne forskel, ja, næsten et chok første gang jeg kom til metodistkirken i Helsingør. Jeg kom til Helsingør fra Aarhus for næsten 50 år siden. Jeg havde aldrig været i Helsingør før og kendte ikke eet menneske der. De første måneder gik med at sætte mig ind i mit nye arbejde, men endelig en dag satte jeg mig for at opsøge de metodister, som jeg fra min tid i København vidste skulle findes i Helsingør. Jeg husker, hvordan jeg gik ud af en lang, trist sidegade. Uden butikker og uden nogen trafik. Gaden bestod mest af gamle eenetages huses, og så længst ude kom jeg så til nr. 77 . Det var ganske vist i 2 etager, men ...

En Salme fylder 100 Aar (1947)

Abide with me. — Bliv du hos mig Bliv du hos mig, naar Natten stunder til, og Mørket om mig snart sig sænke vil, naar anden Trøst og Hjælp maa fjerne sig, du store Hjælper, bliv da nær hos mig. Snart kan min korte Livsdag ebbe ud, og midt i alt jeg faar mit Vandringsbud, alt om mig skifter og forandrer sig, o, du, som ej forandres, bliv hos mig. Hver Stund jeg trænger, Herre Gud, til dig, kun du kan lede mig paa Livets Vej, kun for dit Blod vil Satan vige bort, bliv da hos mig, o, Krist, i Natten sort. Naar du er nær, jeg kender ingen Frygt, i Smil og Graad jeg hviler hos dig trygt, Dødens og Gravens Nat jeg ænser ej, naar du, o, Herre, bliver nær hos mig. Naar Øjet brister, vis mig da dig selv, lys mig og led mig over Dødens Elv, Jorden forsvinder, Himlen aabner sig: I Liv og Død, o, Herre, bliv hos mig. H. F. Lyte / Anton Bast Den engelske Salme, »Abide with me«, som findes oversat til Dansk i vor Sangbog, Nr. 287, fyldte i September 100 Aar. Salmen,...

Nekrolog: Tidligere missionær Maren Tirsgård (1984)

Det var med vemod, at vi, der har kendt Maren Tirsgård gennem mange år, modtog budskabet om, at hun var død den 12. oktober 1984, næsten 95 år gammel. Maren Tirsgård var et rigt begavet menneske med evner og kræfter ud over det almindelige, og disse gudgivne gaver blev brugt i et langt livs tjeneste. Kaldt af Gud: Lige fra barndomsårene havde Maren Tirsgård følt, at Gud kaldte på hende – og dette kald blev dybere og stærkere i de unge år. Men at skulle forlade hjem og familie – det var for meget for den unge Maren, og der gik derfor flere år, før hun kunne sige helt ja til Guds kald. Medvirkende hertil var ikke mindst et højskoleophold i 1914, hvor hun igennem pastor L. C. Larsens bibeltimer blev stærkt påvirket. Desuden indtraf der en begivenhed, som var en væsentlig årsag til, at den endelige beslutning blev taget. Agnes Bülow: I de år boede der i Vejle en ung sygeplejerske, Agnes Bülow (leder af Betaniaforeningens virksomhed i Vejle), som også gik med et kald til tjeneste. Hun blev ...