Gå videre til hovedindholdet

Mindeord: Pastor Ejner Kyst (1885-1970)

Pastor Ejner Kyst, Holbæk, blev kaldt hjem den 30. marts.

Han var lige rundet de 75, idet han var født den 23. marts 1895.

Han stammede fra Odense, hvor hans forældre havde deres gang i Set. Jakobs kirke. Her var der i hans tidlige ungdom en stærkt åndelig brydningstid, hvor også den unge Ejner blev stærkt grebet af Gud. Og han bestemte sig for at give sit liv til Gud og hans kirke.

Efter sine studieår på vor præsteskole, der dengang lå i Århus, blev han ansat i Rudkøbing. Vi var nabopræster, han og jeg, og delte meget godt sammen, som vi forøvrigt har gjort det livet igennem.

Senere betjente Ejner Kyst menighederne i Fåborg, Hjørring, Holbæk, Rønne, Esbjerg-Varde, Svendborg og for anden gang Holbæk.

I en lang årrække var han redaktør af Metodistkirkens Ugeblad. Han valgtes i 1947 og sluttede først, da han blev pensioneret i 1965. Han var en af dem, der tjente længst på denne post, og arbejdet var ham en glæde.

Pastor Kyst havde den store sorg i 1928 at miste sin hustru, fru Camilla Kyst, født Byskou, efter en lang og håbløs sygdomstid. Han stod tilbage med datteren Ellen og sønnen Erik, der begge var mindreårige. Det var en meget smertelig prøvelse for ham.

Ejner Kyst var en dygtig prædikant, stærk evangelisk i sin forkyndelse. Læs artiklen på forsiden af dette nummer, der er et udtog af en prædiken af ham for mange år siden.

Den er typisk for ham. Han var en omhyggelig menighedsforstander, der har været mange til åndelig hjælp. Som personlighed var han en vennesjæl og redelig mand. Stod det til ham, blev der aldrig strid.

Han var nærmest selvudslettende, havde slet ingen albuer. Et fromt sind var hans særkende. Han var en god ven og en trofast kollega.

Pastor Kyst giftede sig anden gang i 1932 med frk. Elna Klein, der blev hans børn en sjælden god mor og ham selv en trofast ven og medhjælper.

Ikke længe efter sin pension begyndte den svaghedsperiode for pastor Kyst, der stedse blev stærkere og førte ham ind i en dyb svækkelse, til døden kom som en barmhjertig ven.

Han udåndede på Elisabethsøstrenes hospital i Holbæk, og hans hustru har fortalt mig, at umiddelbart før han lukkede sine øjne, bad søster fadervor, og det syntes, som han i sin bevidstløse tilstand bad med, han bevægede i hvert tilfælde sine læber, og med denne, vor frelsers egen bøn, gik vor ven ind til sin Herres glæde.

Niels Mann

Bragt i Metodistkirkens Ugeblad, Kristelig Talsmand, 10. april 1970

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...