Gå videre til hovedindholdet

Bibelmaraton i Vejle (1992)

Det er lørdag formiddag, og det øsregner. Alligevel vover du dig ud for at tømme postkassen.

Her finder du en nydelig bog i paperbackudgave. Ved nærmere eftersyn finder du ud af, at det er Det nye Testamente. Brevet, der er vedlagt fortæller, at det er den nyautoriserede udgave, og at det er en foræring!

Du er overrasket! Sådan var det at bo i Vejle for et par uger siden. Nyoversættelsen af Bibelen var ikke bare noget, man kunne læse om i avisen; den lå i postkassen - lige til at undersøge.

Mange var allerede forberedt, man havde kunnet læse om det i avisen. Foreningen “Bibelen til alle” havde stillet et beløb til rådighed, så Nye Testamenter kunne bliv trykt og delt gratis ud til alle husstande i byen.

Som uddeler kan jeg bare sige: Jeg følte mig SÅ rig! Det varede heller ikke længe, før reaktionerne kom. De uheldige, som af en eller anden grund ikke havde fået, ringede og ville have en. En anden kunne tirsdag fortælle, at han var nået til Galaterbrevet!

Et rigtigt herligt budskab kom, da en fortalte, at hendes klassekammerat ikke havde fået et testamente. Klassekammeraten mente nok, at der var andre i klassen, som bestemt ikke ville være interesseret i den, de havde fået. Men om de ville af med den...! Der var heldigvis andre at give af.

Men dette var kun indledningen til en stor begivenhed, der skulle indtræffe ugen efter. Man havde sat sig for at læse Bibelen fra ende til anden for at markere, at den nu påny var blevet oversat.

Med det føromtalte Testamente og en avis var Vejles borgere blevet informeret ugen i forvejen. Bag arrangementet, som også indbefattede en døgncafe og videoforevisning for børn, stod 14 folke- og frikirker.

Jeg spurgte Keld Munk (også kendt som Metodistpræst i Vejle), der var det ledende samlingspunkt, hvordan ideen opstod.
“En folkekirkepræst foreslog det på et lokalt evangelisk alliancerådsmøde. Allerede i 1990 besluttede rådet at gennemføre en bibelmaraton, men kredsen af deltagende kirker udvidedes undervejs. Dette er den første bibelmaraton i Danmark.”

Torsdag morgen 12. november begyndte man på læsningen. Det skete på rådhuset, og byens borgmester, Karl Johan Mortensen, var den første oplæser. Herefter læste amtsborgmester, alle præsterne, nogle byrådsmedlemmer og redaktøren fra den lokale avis.

Oplæsningen varede i døgndrift til søndag aften, hvor de to sidste kapitler i Johannes Åbenbaringen læstes i kor ved den afsluttende gudstjeneste.

I alt var 350 vejlensere med til at læse deres del af den nye oversættelse, og kunne man ikke lytte med på byens aktivitetshus, så kunne man åbne for en lokal station, som transmitterede hele begivenheden.

Hvad var det vildeste ved at holde bibelmaraton?
Keld: “Jeg syntes, det var vanskeligt at læse nogle dele af Det Gamle Testamente op, især slægtsregistre og forskrifter. Jeg var også spændt på, hvordan borgmester og andre kendte folk ville reagere på opfordringen til atvære med. Jeg havde i det hele tage slet ikke forventet så meget opmærksomhed, f.eks. når der var pauser i radiotransmissionen, så ringede folk for at spørge, hvad der var i vejen!”
Hvad var jeres hensigt?
Keld: “Vi ville gøre Bibelen kendt og få den enkelte vejlenser til at læse i den.”
Søndag aften sluttede man begivenheden af med en festgudstjeneste i Vor Frelsers kirke. Der var ca. 700 mennesker til denne begivenhed, hvor man sammen læste slutningen på Bibelen....
“Han, der vidner om dette siger: ‘Ja, jeg kommer snart’. Amen, kom, Herre Jesus! Herren Jesu nåde være med jer alle!”
Biskop Henrik Christiansen holdt aftenens prædiken, hvor han bl.a. sagde, at demonstrationer var andet end noget med brosten. Bibelmaraton i Vejle blev en demonstration af, at Bibelen har et budskab til verden, der stadig kan bruges.

Et af vores medlemmer fortalte, at en medbo, der desværre lige havde fået konstateret kræft, var blevet meget opmuntret over at finde Det nye Testamente i posten, efter at være kommet hjem fra sygehuset.

Hvad glædede du dig mest over?
Keld: “Afslutningsgudstjensten - den var fantastisk!”

Det var en lykkelig Keld Munk, som til kaffen efter gudstjenesten takkede alle implicerede. De to bibler, der var blevet brugt til oplæsningen, og som var signeret med alle deltageres navne, blev givet til rådhus og byhistorisk arkiv.

Den nye udgivelse af Bibelen blev mere end en kort omtalt begivenhed - det var den anledning, hvor mange mennesker fik deres første Nye Testamente, og hvor Bibelen var almindeligt samtaleemne og noget, man reklamerede for på busser.

Vejlenserne fik set, at Bibelen ikke kun er en bog af kulturhistorisk interesse, som oversættes af sprogkyndige - det er en bog, som mange mennesker læser i og som har betydning i deres liv.

Tine Jørgensen

Bragt i Metodistkirken, december 1992

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...