Gå videre til hovedindholdet

Mindeord: Pastor Ejler Busch Andersen (72)

Ejler Busch Andersen
1944-2016

Ejler var i går i gang med at slå græsset udenfor sit sommerhus.

Hans kone Ingrid undrede sig over, at græsslåmaskinen ikke blev startet igen efter at være stoppet. Hun fandt Ejler liggende ved siden af, sandsynligvis død af hjerteslag.

Ejler kom som ung med i Metodistkirken i Rønne. Her var han stærkt engageret i spejderarbejdet og ungdomsforeningen.

På et højskoleophold mødte han Ingrid, som han blev gift med og fik tre børn.

Ejler kom til Esbjerg, hvor han først arbejdede på Vestfrost og dernæst blev ansat som KFUM sekretær og arbejdede med unge mennesker. Det var også i Esbjerg, at Ejler blev lægprædikant i Metodistkirken.

Ejler fik kald til præstetjeneste og begyndte som lokalpastor i Silkeborg. Derefter kom Ejler til Rønne, hvor han var præst i sin hjemmenighed i Zionskirken. Efter tiden i Rønne kom Ejler til København, hvor han dels har været medarbejder og præst i Metodistkirkens Sociale Arbejde, Centralmissionen på Østerbro.

Ejler havde en særlig evne til at se, rumme og knytte forbindelse til de svage og marginaliserede i samfundet, og det var særlig på det område hans faglighed og menneskelige varme udfoldede sig.

De sidste år på arbejdsmarkedet var Ejler ansat i Københavns Kommune, hvor han arbejdede med hjemløse og socialt udsatte mennesker.

Ejler var udnævnt som præst ved Betaniahjemmet på Frederiksberg, da han døde på Aldersgatedagen den 24. maj, 72 år gammel.

Bisættelsen foregår lørdag den 28. maj kl. 13.00 i Jerusalemskirken i København.

Æret være Ejler Busch Andersens minde.

Distriktsforstander Keld Munk

Ingrid og Ejler

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...