Metodisthistorisk Selskab

Af Anton Bast Jeg har oplevet mange glædelige og mange vemodige Juleaftener i de Aar, jeg mindes fra min tidligste Barndom og til nu; men de vemodigste har jeg dog oplevet i København. Jeg tænker paa forskellige, da jeg stod overfor en saadan Sum af Nød, Last og Nedværdigelse, saa Hjertet bløder ved at tænke paa det. Jeg har endnu i friskt Minde Juleaften 1906. Jeg skulde holde Juleaftens-Andagt for de hjemløse. I den tarvelige, men rene Spisesal var der dækket til ca. 150 fattige Mænd. Der var hvid Dug paa Bordet, Skaale med Salt og Fade med Brød. I den ene Ende af Lokalet var der opstillet og pyntet et lille Juletræ, som blev tændt, mens vi sang den første Salme. Saa talte jeg til de stakkels, fattige Mænd, der havde søgt ind i Herberget den hellige Aften, fordi de ikke havde hverken Hjem eller Slægtninge. Der sad de med ludende Hoveder, iførte deres fattige Pjalter, og en stram Lugt udgik fra dem og blandede sig med Duften af Gran fra Juletræet og Madduft fra Køkkenet. Me...

 Det lykkedes altsaa trods alle Hindringer at faa Kryptsalen i Jerusalemskirken saa vidt istand, at den kunde tages i Brug Søndag d. 6. ds. ved Biskoppens Besøg der. Og vi kan let tænke os, at det maa have været en stor Glæde for vore Venner der ligesom at sætte Fod under eget Bord igen. Dette fremgaar da ogsaa tydelig nok af Frk. Eltzholtz' Sang for Anledningen: Ved Indvielsen af Jerusalemskirkens Krypt, 6te December Mel: Lovsynger Herren o. s. v. Herre, vi priser Dit Navn, at vi atter er hjemme! Nu kan de mange Udlændighedsdage vi glemme!   Derfor med Sang   baaret af jublende Klang,   løfter til Dig vi vor Stemme. Du var os god, da af Ilden vor Kirke blev hærget, du har dens herlige Mure mod Ildsluen værget;   i deres Læ   bøjer vi atter vort Knæ   med Tak for det, der blev bjerget. Du var os god da vi hjemløse græd i vor Smerte: broderlig Kærlighed rakte os Hænder og Hjerte,   saa til i Dag   vi under gæstmi...

Pastor P. M. S. Jensen - del 13 Af L. C. Larsen Mit første Barndomshjem paa Langeland var i et lille Hus, der tilhørte Præstegaarden i Longelse. Huset var i alle Maader beskedent. Der var smaa Stuer, Moders Væv fyldte det meste af Opholdsstuen, Gulvet var af Ler, og jeg er ikke vis paa, om ikke ogsaa Muren var opført af ubrændte Sten. Men der var rent og pænt, og naar om Søndagen Væven var sat ud af Brug, Gulvet bestrøet med hvidt Sand og der var sat Blomster ind i Stuen, da syntes jeg, at Stedet var saare festligt. I dette lille Hjem havde de første Metodistprædikanter deres Gang, og det var altid en Fest, naar de kom. Den første var H. Hansen, som dengang var Kolportør; men den, jeg særlig mindes fra denne Tid, var P. M. S. Jensen, „lille Jensen“, som han gerne kaldtes. Lille af Vækst var han. Jeg ser ham, som han en Aften stod og saa paa sin forstørrede Skygge paa Væggen og sagde: „Saa stor skulde man have været." Men „modde var han“, som der staar om den lille Lø...

Pastor P. M. S. Jensen - del 12 Af C. Nielsen Gennem hele sit Liv havde Pastor Jensen været velsignet med et ualmindeligt godt Helbred, og da Sygdommen kom, varede det heller ikke længe; den tog ham i Løbet af tre Uger. Tilsyneladende sund og rask og ved godt Mod rejste han og Sønnen, Pastor Ried, til Varde, hvor de skulde deltage i Aarskonferencen, der begyndte den 10. Juli 1927. Sammen med andre Deltagere i Konferencen fik de nogle gode Samtaler i Toget, og glade Sange genlød fra den Kupé, de rejste i. Dog allerede den første Nat blev P. M. S. J. syg (en Svulst paa Tarmene), og hurtigt blev han indlagt paa Sygehuset i Varde, hvorfra han ved Sygetransport førtes til sit Hjem i Kalundborg den 15. Juli. „Et Besøg, som min Hustru, Børnene og jeg aflagde hos ham her“, skriver Pastor Ried, „mindes vi klart. Fader bad Børnene komme hen til sig, lagde Haanden paa deres Hoveder og udtalte paa patriarkalsk Vis en Velsignelse over dem. Ved et nyt heftigt Anfald af Sygdommen blev jeg...

Pastor P. M. S. Jensen - del 11 Af Eng. Ried I Samraad med Pastor Chr. Nielsen, der har skrevet foranstaaende Minderune over min Fader, har jeg paataget mig at skrive lidt om min Faders Indflydelse i vort Hjem. En Metodistpræsts Hjem udgør en Verden for sig med sin egen Charme, med sine egne Begrænsninger eller Vanskeligheder og med sine egne særlige Anledninger til at øve en betydelig Indflydelse i Samfundet. Den stadige Omflytten, som i mine Forældres Tid i særlig Grad prægede en Metodistprædikants Tilværelse, øvede sin Indflydelse paa Familiens Liv og paa den opvoksende Børnefloks Udvikling. I Modsætning til mange andre Børn er vi ikke saa stærkt sammenvoksede med en bestemt Egn eller By som de.  Dette er sikkert et Tab i Hjemstavnsfølelse, men dette Tab opvejes, i hvert Fald delvis, ved et fyldigere Kendskab til vort Fædreland og dets mange forskellige Beboere, hos hvem vi alle Vegne fik Øje særlig paa de gode Egenskaber. Naar det omrejsende Liv foregaar under saa b...

Pastor P. M. S. Jensen - del 10 Af C. Nielsen Jusepe de Ribera: Skt. Bartholomæus „En Israelit, i hvem der ikke var Svig!“ Det var som bekendt Jesu Vidnesbyrd om en af sine Disciple — Nathanael (Bartholomæus), som han første Gang traf ved Jordans Flod sammen med andre unge Mænd fra Galilæa. Dette Ord synes jeg, jeg har Lov til at anvende paa P. M. S. J., naar jeg i dette Kapitel vil forsøge at tegne et Billede af ham som Menneske og Kristen. Han var en lille Mand, næppe mere end 60—61 Tommer høj, firskaaren, rank i Holdning og kvik i Gang. Han havde et fyldigt sort Haar, og Ansigtet var kantet af et stort smukt Fuldskæg, hvilket sidste han dog tog af, da han kom op i Aarene. Han havde en ypperlig Fysik og har vist aldrig kendt til Sygdom af alvorlig Art, før en lille Maanedstid før han døde, 79 Aar gl. Smidig var han; jeg har set ham lave en „Svalerede“ i en Trapez, da han var omkring de 60. Han var en dygtig Fodgænger, der gik Hundreder af Mil i sin Herr...

Pastor P. M. S. Jensen - del 9  Af C. Nielsen I en Omtale af Pastor P. M. S. Jensen, som Pastor Særmark har sendt mig, og som jeg benytter i dette Kapitel, siger han bl. a.: „Det var let nok at mærke, at han hørte til en anden Tid; det gjorde han ikke blot paa de Omraader, hvor det var et Minus, men ogsaa dér, hvor det var en Styrke.“ Ja, han hørte til en anden Tid, en Tid, hvor „Guds Ord var dyrt i Landet“, og hvor derfor Trangen efter det var stor hos mange Mennesker. Derfor var det forholdsvis let at samle Mennesker, i Særdeleshed naar Prædikanten havde et virkeligt evangelisk Budskab at bringe. Og det havde P. M. S. J. Skal jeg karakterisere ham som Forkynder efter det personlige Kendskab, jeg har haft til ham, vil jeg sige, at han var en varmhjertet og nidkær evangelisk Prædikant. Selv stærkt grebet af Evangeliet fra sin Ungdom forkyndte han Ordet „om Jesu Død og Pine — det Ord, der har saa mild en Klang!“ paa en saadan Maade, at mange Mennesker gennem ha...

Pastor P. M. S. Jensen - del 8 Af C. Nielsen I Aaret 1884 blev det aarlige Prædikantmøde eller Biskopsmøde, som man ogsaa kaldte det til Forskel for de Møder — Distriktsmøder, Missionsmøder — hvor ingen Biskop var tilstede, afholdt i Frederikshavn. Jeg har en Gang hørt en Biskop spøgefuldt sige, at han af Princip aldrig flyttede den Forstander, hvor Aarsmødet holdtes — han vilde sikre sig at komme velbeholden fra Byen. Det var dog ikke alle Biskopper, der fulgte den Regel, thi netop ved denne Lejlighed fik Præsten Rejseordre; han skulde til København, og Københavnerpræsten skulde til Frederikshavn. Det gik altsaa lige op. Jeg husker saa godt dette Skifte og den Sorg, der var i København, da vi erfarede, at vor kære Præst, J. J. Christensen, skulde rejse fra os. Det var første Gang, jeg og mit Barndomshjem var ude for noget saadant; det var ikke stort mere end et Aarstid siden, vi havde faaet vor Gang i Metodistkirken, og nu kom Afskeden med den Præst, vi alle syntes saa godt om...