Gå videre til hovedindholdet

Menighederne i Wesleykirken og Jerusalemskirken markerer sammenlægning


af Henning Bjerno

Søndag den 1. oktober 2006 blev en festdag i Jerusalemskirken i København. Efter flere måneders grundig forberedelse og beslutninger i de to menigheder var det dagen, hvor medlemmerne var mødtes for at markere sammenlægningen.

Gudstjenesten blev ledet af den fælles menigheds to præster, Christian Alsted og Ole Birch og med aktiv deltagelse af menighedens lægfolk og teenagekoret, The Gospel Team. Pastoralkomiteformand Minna Kristensen sagde velkommen til pastor Ole Birch og fru Charlotte. 

"O gid med tusind tungers magt" blev sunget til indledning - højt og stærkt af de henved 150 deltagere. Pastor Ole Birch prædikede, og ved nadverhandlingen medvirkede to lægkvinder.

Efter gudstjenesten var der arrangeret en fin kirkefrokost i krypten. For at alle hurtigst muligt kunne lære hinanden at kende, bar alle navneskilte.

Fremtiden
Det bliver Jerusalemskirken, der bliver den fortsættende menighed, og Wesleykirken tilsætter 3-5 medlemmer til menighedsrådet og bliver repræsenteret i alle udvalg. Pastor Ole Birch bliver boende i præsteboligen i Gladsaxe i hvert fald frem til sommeren 2007 og flytter på et tidspunkt til bolig i Jerusalemskirken. 

Regnskaberne sammenlægges fra nytår 2007. Betjening af Betaniahjemmet på Frederiksberg med Golgatakirken indgår i menighedens pastorale ansvar. De to gospelkor i Gladsaxe overvejer i øjeblikket deres fremtid og mødested.

Præstens bemærkning
I sidste nr. af Wesleykirkens menighedsblad skrev pastor Ole Birch: 
Pastoratskonferencen søndag den 27. august har vedtaget menighedsrådets forslag om sammenlægning af vores menighed med Jerusalemskirken og salg af kirken i Gladsaxe. 
Ifølge den ligeledes vedtagne køreplan holdes den sidste gudstjeneste i Wesleykirken søndag d. 24. september og den officielle sammenlægning finder sted ved en festgudstjeneste i Jerusalemskirken søndag, d. 1. oktober. 
Begge disse gudstjenester er vigtige markeringer for metodistfolket i Storkøbenhavn.
Arbejdet i Gladsaxe kom til at foregå i ca. 12 år fra 1994, hvor Golgatakirken og Betaniakirken slog sig sammen og flyttede fra henholdsvis Frederiksberg og Nørrebro til Gladsaxe. 
Jeg vil ikke spekulere i, hvorfor der ikke blev den fremgang, alle havde håbet på, men blot konstatere, at det medlemsmæssige og det økonomiske grundlag var for sårbart til at løfte opgaven. 
Når vi ser tilbage, skal vi huske det gode, det er sket i de 12 år. Jeg tror ikke, vi skal plage os selv med fortrydelser og mismod. Der er blevet kæmpet godt for at være en levende menighed og et vidnesbyrd for verden. Der har været mange gode aktiviteter i Wesleykirken, og nogle af dem kommer også til at leve videre. 
Først og fremmest så er vi alle, børn, unge og voksne mennesker, der er værdifulde i Guds øjne, og som også fremover kan finde en sammenhæng at leve vores tro ud i. 
Det vigtige er derfor at se fremad og blive inspireret af de nye muligheder som sammenlægningen med Jerusalemskirken indeholder. Vi bliver en del af et større menighedsliv, hvor der er muligheder for at knytte nye kontakter og tage del i et spændende arbejde. 
Vi kan give slip på den byrde, det også kan være at skulle klare alting selv. Det kan give plads til, at vi selv kan være dem, der tager imod Guds kærlighed, så vores åndelige liv kan opleves som en styrkelse i livet. 
Livet er en foranderlig størrelse. Ingenting forbliver altid det samme. Eller som Prædikeren skriver: "Der er en tid til alting". 
Lige nu er tiden til opbrud og nyorientering. Det er ikke nogen let proces, men med Guds kærlighed skal vi nok klare det. I et nyt fællesskab kommer den enkelte til at opleve sig forvirret og usikker i begyndelsen. 
Hvem er de mennesker, jeg nu er i menighed med? Kan jeg finde mig til rette her? Kan jeg finde næring for min ånd i disse nye rammer? 
Det vil tage tid at finde vej og bygge nye relationer, men det kan lade sig gøre! 
Selv vil jeg gerne slutte min sidste "Præstens bemærkning" med at sige tak. Tak til Gud fordi jeg fik lov til at tjene i Wesleykirken, og tak til min menighed for samarbejde, opbakning og forbøn i disse godt fire år. Tak for fællesskab fra mig og min familie. 
Og så vil jeg sige velkommen til en levende oase, midt i Storbyen, Jerusalemskirken. 
Bragt i Himmel & Jord, oktober 2006

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søster Ane Thomsen

Søster Ane Thomsen 2. marts 1879 - 31. august 1959 Søster Ane Thomsen blev født i Stenum den 2. marts 1879. Hvornår søster Ane begyndte på sygeplejen, ved jeg ikke, men 1909 meldte hun sig til Bethaniaforeningen under forudsætning af, at hun måtte beholde sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Løkken og omegn. Efter en sygdomsperiode i 1912 kom hun til Frederikshavn, hvor hun gik i privatpleje, indtil hun i 1921 fik ansættelse på »Fremtidshåb«, et nyt børnehjem sorterende under Centralmissionen. Hjemmesygeplejen var en god forberedelse til arbejdet i et stort hjem med mange børn, og søster Ane har fyldt sin plads som få. Hun elskede sine børn, delte sorger og glæder med dem fra den dag, de kom ind, og så længe hun levede. Søster Ane og hendes børn, svigerbørn og børnebørn havde den glæde, at hun fik lov at opleve sin 80 års dag, og det var en festdag for dem alle. Mere end 40 børn og svigerbørn kom med gaver, sange og blomster og ikke mindst med tak for kærlighed og forbøn ge...

Anton Bast

Anton Bast fødtes i Løkken den 8. september 1867. Hans forældre var skomager Nicolai Thomsen Bast og hustru Dorthea Marie Kjeldsen. Hjemmet var — som mangfoldige andre dengang — fattigt. Der var 12 børn, og det kneb ofte med udkommet. En journalist skrev engang om Anton Bast: „Allerede som 8 års dreng måtte den lille Anton ud at tjene hos bønderne. Han har selv fortalt mig, at hans første kongelige løn for en hel udslagen sommer var, siger og skriver, 4 (fire) kroner og et par træsko..." Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken, og det kald kom han ikke udenom. Han blev optaget på kirkens nyoprettede teologiske skole i København, hvorfra han dimitteredes i 1890 og blev ansat ved menigheden i Vejle. Han var da 23 år gammel. Den længste virketid uden for København havde han i Odense, og her oplevede han en virkelig stor tid. Han gjorde sig på mange m...

Officielle Hverv

Superintendent J. J. Christensen - del 8 Af C. Nielsen I Sommeren 1873 blev der paa Initiativ af den nye Superintendent Karl Schou afholdt et Distriktsmøde i Svendborg, hvortil de ordinerede og uordinerede Menighedsforstandere samt en Del Hjælpere i Menighederne — ialt en halv Snes Personer — havde givet Møde. Dette var Begyndelsen til den lange Række Distriktskonferencer, Missionair-Møder, Biskopsmøder, Præstemøder, Aarsmøder, Missionskonferencer, Aarskonferencer, Efteraarsmøder m. m. — Navnene har været forskellige — der har været afholdt siden. I „Historisk Aarsskrift“ 1933 Side 51 har Pastor Mann givet en interessant Skildring af dette første Møde og hvilken Betydning det fik for Virksomheden. Til denne henviser jeg. Forhandlingerne ved disse Møder var ofte ret livlige, men det syntes ikke, som J. J. Christensen har taget synderlig aktiv Del i dem udover at læse den skrevne Indberetning fra den Menighed, han betjente, hvilket var Skik og Brug i adskillige Aar, og Afhandl...